Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde virket til, at Christian VI, saa snart han blev Konge, skyndte
sig med at ophæve Landmilitsen, maatte de lide et Nederlag, da
de et Par Aar efter forgjæves bekæmpede Tanken om at gjenindføre
den. Uheldigvis kan man ikke give R. og hans tvende Kolleger
den Ros, at de ved denne Lejlighed havde staaet paa Bondefrihedens
Side, thi hvad de vilde have Kongen til at stille i Steden
for Landmilitsen, var i Virkeligheden et Stavnsbaand fra det 14.
til det 40. Aar. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem,
og samtidig med at R. tillige havde at kæmpe med denne paa det
udenrigske Omraade, blev han uenig med Kongen med Hensyn til
de kirkelige Forhold, hvor han selv ganske bestemt stod paa det
gamle orthodoxe Partis Side, medens Christian VI mere og mere
gled over i Pietisternes Lejr. Den Modsætning, der her fremkom,
skærpedes aabenbart end mere ved den pietistiske Nidkjærhed, der
opfyldte Kongens Damer, baade hans Dronning, Sophie Magdalene,
og hans Svigermoder, den magtlystne Markgrevinde af Bayreuth.
Saa indtraf tillige det store Uheld for R., at hans Hustru gjorde
Skandale. Skjønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham
5 Børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede paa en aldeles
upassende Maade med unge Herrer. Følgen deraf var et blodigt
Sammenstød imellem 2 af Hoffets unge Kavallerer hos hende selv,
en Historie, der opvakte Kongens levende Forbitrelse imod hende,
og som ikke kunde andet end skade baade R. og hendes Onkler.
Det var kun faa Dage efter dette Optrin, at Ludvig Plessen i Jan.
1734 traadte ud af Konseillet. Det blev nu en pinlig Tid for R.
Hans Hustru havde bragt ham i Folkemunde paa en alt andet end
behagelig Maade, og efter at begge Plessenerne havde forladt
Konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig Mand,
Blome, til Kollega. Hans Stilling hos Kongen var saa undergravet,
at denne ventede, at han vilde tage sin Afsked. R. gik imidlertid
ikke, uvist af hvilken Grund, og Kongen lod ham foreløbig blive
siddende; men hvor liden hans Tillid til ham var, viser et saadant
Træk som det, at han lod Schulin, der den Gang var Sekretær i
tyske Kancelli, jævnlig gjennemlæse R.s Expeditioner og udtale sig
for ham selv om dem.
Et saadant Forhold kunde naturligvis ikke vare længe, og R.
afløstes allerede 12. Maj 1735 som Oversekretær i Danske Kancelli
af J. L. Holstein og 28. Maj som Oversekretær i Tyske Kancelli
af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine Pladser som Medlem af
Konseillet og som Patron for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
