Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at
Kongen efterhaanden ogsaa blev uenig med ham, hvad den udenrigske
Politik angik. R. holdt paa dette Omraade stadig fast ved,
at Forbund med England burde foretrækkes for en fransk Alliance.
Da 1739 det tidligere Forbund med England blev fornyet, kunde
det se ud, som om R.s politiske System endnu skulde opretholdes;
men meget snart derefter foregik der en Svingning i den danske
Politik over imod Frankrig, saaledes som Løvenørn og Schulin vare
ivrige for. Ved Nytaarstid 1740 blev der truffet hemmelige Aftaler
om et dansk-fransk Forbund, der skulde træde i Kraft, saa snart
Alliancen med England var udløbet. Efter denne Svingning var
R.s Forbliven i Konseillet umulig længere, og 27. April 1740 fik
han pludselig sin Afsked. Det Brev, hvorved Kongen meddelte
ham dette, indeholdt ingen Paaskjønnelse af hans lange Virksomhed
i Statens Tjeneste, men dog den Forsikring, at det kun var
Hensynet til hans Alder, ikke derimod nogen Misfornøjelse eller Tanke
om at vise ham Unaade, der gjorde, at han fritog ham for mere
at deltage i Konseillets Forhandlinger; han skulde have en Pension
paa 5000 Rdl., og han vilde kunne vælge, om han vilde være
Stiftamtmand i Odense eller Aarhus. R. fandt imidlertid, at han havde
været Embedsmand længe nok, og ønskede desuden ikke at staa
under nogen Minister. Han bad derfor om at maatte faa
Pensionen uden at behøve at overtage noget nyt Embede, og dette
indrømmede Kongen ham.
R. havde efter sin Fader arvet Rosenholm, og senere (1735)
kjøbte han Rygaard og Aaret efter Egholm, begge Godser i
Sjælland. Da han fik sin Afsked, forlod han Kjøbenhavn og boede paa
sine Godser, mest paa Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin Tid
der ovre, har han skildret i et Digt paa Latin til Gram 1741. Det
viser, at om han end havde Syssel nok og endnu kunde finde
Glæder i Livet, følte han dog Smerte ved den Uret, han mente
at han havde lidt. Det har derfor maattet være ham en Glæde,
da Kongen et Par Aar efter hans Afsked greb en Lejlighed til at
vise ham, at han tænkte med Venlighed paa ham. Han forhøjede
nemlig uden nogen Anmodning fra R.s Side hans Pension med
1000 Rdl. Netop den Gang havde han faaet at vide, at R. var
svagelig, og han skrev i Anledning af Pensionsforhøjelsen til J. L.
Holstein: «Maaske lever R. ikke længe. Katarrhalske Febre ere
farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den
brave Mand » Ikke længe efter skjænkede han R. en kostbar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
