Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Jørgen, 1523-96, til Rosenholm og Skafføgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var den eneste af de i Aaret 1588 udnævnte Regeringsraader, der
vedblev at sidde i Regeringen lige hen imod den Tid, da
Kongens Kroning og endelige Overtagelse af Regeringsmyndigheden
forestod. Efter Niels Kaas’ Død (29. Juni 1594) var han det
betydeligste Medlem af Regeringen. I Regeringsraadet sad Steen Brahe,
der havde været gift med en af hans Broderdøtre, og 1595 optoges
Jacob Seefeldt, der havde været gift med en anden af dem.
Baade i selve Regeringsraadet og ved Hove, hvor J. R.s Brodersøn
Frederik R. (til Rosenvold) indtog en betydelig Stilling, var
saaledes den Rosenkrantzske Kreds stærkt repræsenteret. Hvad der
er særlig fremtrædende ved J. R.s saa vel som tidligere ved Niels
Kaas’ Styrelse, er stor Frygt for at begaa Overgreb over for
Kronen og stor konservativ Forsigtighed for ikke at foregribe noget,
men ogsaa en stor Retfærdighedsfølelse, Stræng sædelig Alvor og
stor Frygt for religiøse Stridigheder. I den Henseende gik J. R.
stadig i Spidsen. Han berømmes derfor stærkt af sine Venner
som en stræng Cato, der ivrede mod al Slags Overdaadighed,
ligesom han ogsaa selv var baaren af en Stræng sædelig og religiøs
Alvor. Den evangeliske Læres Renhed var i kirkelig Henseende
hans Hovedmaal. Selv søgte han sin Styrke i daglig Læsning i
sine gamle Læreres, Luthers og Melanchthons, Skrifter. Allerede
i Frederik II’s Tid havde han siddet i den Kommission, der skulde
undersøge Niels Hemmingsens Forhold, og var aabenbart en af
dennes ivrigste Modstandere, netop fordi han frygtede saa stærkt
for alle «Subtiliteter» i Trossager. Dette kommer ogsaa stærkt til
Orde i hans interessante Breve til Sønnen, den lærde Holger, medens
denne studerede i Wittenberg; thi hvor stolt han end var over denne
unge Søn, der allerede som ganske ung gjorde sig bemærket ved
sine theologiske Disputatser, saa skriver han dog de strængeste
Breve til ham og advarer ham netop mod «Subtiliteter».
Til Anders Sørensen Vedel havde J. R. staaet i nøje Forhold;
han søgte paa alle Maader at opmuntre ham til at fortsætte Saxo
og meddelte ham Aktstykker fra sit Arkiv paa Rosenholm. Men
da det stadig trak ud med Vedels Arbejde, og da J. R. var meget
begjærlig efter en Skildring navnlig af den nyere Tid, fratoges
Arbejdet kort efter Niels Kaas’ Død Vedel og betroedes til Niels
Krag med Paalæg om at begynde med Christian III’s Historie. –
Ogsaa Tyge Brahe havde en Ven i J. R. Saa længe denne levede,
blev der heller ikke foretaget noget mod Tyge Brahe, om end
Regeringsraadet, der paa flere Maader havde vist sin Interesse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
