Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Ludvig Baron, 1628-85, Stiftamtmand - Rosenkrantz, Ludvig Nielsen, -1460-, til Tange og Palsgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
18. April 1628. Allerede før Christian IV’s Død havde han faaet
Fændriks Gage til Ophold i Udlandet for sin militære Uddannelse,
og dette vedblev under Frederik III. Efter Hjemkomsten fik han
1654 Bestalling at være Skibskapitajn, 1658 blev han Krigskommissær
nordenfjælds (til 1661) og drog samtidig til Throndhjem med
den Troppeafdeling, som sendtes did for at tilbageerobre Byen fra
Svenskerne, der overgave den i Dec. 1658. 1671 blev han
Vicegeneralkommissarius og 1673 virkelig, ligesom han s. A. blev
Amtmand i Stavanger Amt og Assessor i Overhofretten samt 1680
Stiftamtmand i Christianssands Stift, men flyttede dog først i 1684 fra
Stavanger til Christianssand. Her modtog han det følgende Aar
Christian V paa hans Besøg i Norge, men døde kort efter
sammesteds 23. Avg. 1685 efter langvarig Svagelighed.
L. R. var o. 1657 bleven gift med den Tids rigeste Arving i
Norge, Jomfru Karen Movat (d. i Christiania 1675), Datter af Axel
M. til Hovland osv. (XI, 500); med hende fik han et særdeles
betydeligt Jordegods i Bergens Stift. 14. Jan. 1678 blev han Friherre,
i det Baroniet Rosendal oprettedes af 3 af hans Sædegaarde,
Hatteberg, Mel og Sem, med underliggende Gods. Han beboede
Hatteberg, hvor han i Begyndelsen af 1660-Aarene opførte den
endnu bevarede prægtige Hovedbygning. 1679 blev han Gehejmeraad,
formentlig samtidig med at han indgik sit andet Ægteskab,
med Dronning Charlotte Amalies Kammerjomfru Clara Catharina
v. Stockhausen (d. i Kjøbenhavn 1689), der paa Grund af sin lange
Tjeneste til Hove nød flere Begunstigelser og 1685-86 fik
eftergivet de 4500 Rdl., der vare deciderede ham til Ansvar i hans
Regnskab. Skjønt han ved Skatteansættelsen i 1676 regnes for en af
Landets rigeste Mænd, vare hans Omstændigheder ved hans Død
ret mislige. Alle hans 4 Sønner døde uden Afkom, den sidste 1723,
med hvem denne friherrelige Linje udgik; Datteren Justine Cathrine
R. er nævnt ovfr.
Skrifter udg. af Bergens hist. Forening Nr. 3.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Rosenkrantz, Ludvig Nielsen, –1460–, til Tange og Palsgaard,
Rigsraad, var Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange og yngre
Halvbroder til nedennævnte Otte Nielsen R. Han var Ridder 1447
og Rigsraad maaske 1453, men i alt Fald fra 1460; 1468 deltog han i
et Forligsmøde i Halmstad med Svenskerne. Efter sin Fader eller
efter sin Broder Niels Nielsen erhvervede han Tange (ovfr. S. 201);
en anden af hans Besiddelser var Palsgaard. Han var Lensmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
