Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Niels, 1757-1824, Diplomat, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykønske til Kejserens Formæling, og under sit Ophold der modtog
han Efterretning om, at Kongen under 27. April havde udnævnt
ham til Gehejmestatsminister og Chef for det udenlandske
Departement i Steden for Grev Christian Bernstorff. Ved Kongens
Fødselsdag 28. Jan. 1811 modtog han end videre Elefantordenen.
Dette Ministerskifte kom overraskende ogsaa for andre end
for R. Det var ikke motiveret ved nogen politisk Divergens
mellem Kongen og Ministeren, og desuden delte R. i alt væsentligt
Chr. Bernstorffs Anskuelser om Landets ydre politiske Stilling. Det
finder kun sin Forklaring i rent personlige Hensyn, og i saa
Henseende maa det vistnok erkjendes, at Fordelen ikke ubetinget var
paa R.s Side. Han var ikke synderlig repræsentativ, og hans
gammeldags Ydre og «temmelig plumpe» Manerer toge sig kun
daarlig ud i Sammenligning med Bernstorffs smukke og elegante Person
og hans fine og livlige Væsen. Ogsaa i aandelig Henseende var R.
noget tung og langsom, og medens Bernstorff stod paa Højden af
Datidens Dannelse og udtrykte sig skriftlig og mundtlig med Lethed
og Smag, besad R. derimod kun meget mangelfulde Kundskaber,
havde heller ikke synderlig Agtelse for Videnskab og Kunst, og
hans Mangel paa litterær Dannelse røbede sig i hans Stil, der var
udtværet og ofte uklar og savnede Korrekthed i Form og Sprog.
Men ved Siden af disse Mangler havde han betydelige Egenskaber.
Han var en ærlig og loyal Karakter, frimodig, naar det gjaldt om
at forsvare, hvad han ansaa for Ret, og han havde aldrig Privat-
og andre Bihensigter. Vel var hans aandelige Synskreds
indskrænket, men hans naturlige Forstand og store Erfaring erstattede
til Dels hans Mangel paa almindelig Dannelse, og endelig lignede
han sin Konge i utrættelig Arbejdsiver og Pligtopfyldelse. Men
fremfor alt var han og følte han sig som dansk, talede og skrev
fortrinsvis dansk, og med sine Mangler og sine gode Egenskaber
var han i det hele typisk for Datidens Danskhed og særlig for den
danske Del af vor Embedsstand i dens Modsætning til den tyske
med dens indbildte Overlegenhed. I 70 Aar, lige siden Iver
Rosenkrantz, alene med Undtagelse af Rosencrones korte og betydningsløse
Ministerium, havde vor Udenrigspolitik været ledet af Tyskere,
og med al Anerkjendelse af deres Dygtighed og Loyalitet følte man
dog, at de ikke ret hørte os til, og at deres Talenter lige saa godt
kunde søge et Virkefelt i en anden Stat. Det tiltalte derfor i høj
Grad den danske Nationalfølelse at se Udenrigsstyrelsen i
Hænderne paa en Mand, hvis Slægt altid havde været inderlig knyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
