Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Niels, 1757-1824, Diplomat, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge, svarede derfor R., at «det var Kongens oprigtige Ønske,
og at han intet vilde forsømme, for at Overdragelsen til Sverige
kunde foregaa uden Forstyrrelse».
R. ledsagede Kongen til Kongressen i Wien, og efter samtidiges
Beretning vandt han der almindelig Agtelse og udøvede en
for Landet gavnlig Indflydelse. Men det er ret karakteristisk, at
medens Grevinde E. Bernstorff i øvrigt i sine «Erindringer»
udførlig beretter om Kongressens andre Medlemmer, ved hun intet
andet at fortælle om ham, end at «der galante alte Herr» led af
Gulsot under sit Ophold i Wien.
Det faldt ogsaa i R.s Lod at møde Slesvig-Holsteinismens
første famlende Forsøg, og her viste det sig særlig, hvor vigtigt
det var at have en dansk Minister. Da Holsten maatte indtræde
i det tyske Forbund, fremkom fra en vis Side det Forslag, at man
skulde skaffe Danmark større Indflydelse i Forbundet ved ligeledes
at lade Slesvig optages i det. Men det afvistes meget bestemt af
Kongen og R., fordi «Slesvig var en udisputerlig Del af Danmark».
Allerede under Fredsforhandlingerne i Kiel og senere ved
Kongressen i Wien havde Ridderskabet prøvet saa smaat paa at lade
sine Standsprivilegier gjælde for en «Landesverfassung» for de
forenede Hertugdømmer, men først da Dahlmann havde forsynet denne
Fiktion med det fornødne theoretiske Skinapparat, vovede den sig
offentlig frem og blev da officielt afvist af Forbundsdagen 10. Juli
1823 i Henhold til den danske Gesandts Oplysninger. Ligesom R.
saaledes var opmærksom paa at holde Slesvig uden for Forbundet
og uden for Forfatningsforbindelse med Holsten, saaledes advarede
han ogsaa Kongen imod at lade sig lokke af de Erhvervelser af
tyske Lande, som Rusland og Sverige stillede ham i Udsigt som
Erstatning for Norge, fordi Saadanne «vilde blive til Skade for
Monarkiet».
I sine «Lebenserinnerungen» siger Rist, at med Chr. Bernstorff
forsvandt enhver liberal Tendens af den danske Regering.
Det er i alt Fald sikkert nok, at saadanne Tendenser ikke
repræsenteredes af R., der i enhver Henseende, politisk som religiøs
og social, var yderlig konservativ. Da Napoleon i 1810 i Anledning
af det forestaaende Tronfølgervalg i Sverige spurgte ham, om en
Forening mellem Danmark-Norge og Sverige var mulig, svarede
han: «Ja, men Kongen vil ikke modtage Sveriges Krone, naar
dermed følge alle de Hindringer, som ere uadskillelige fra de
nuværende, i Sverige indførte Former, Stænder osv., hvilket aldeles vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
