Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Oluf Baron, 1622-85, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klassisk Litteratur, nyere Historikere og politiske Forfattere. Efter
sin Hjemkomst blev han 1644 ansat som Sekretær i Kancelliet og
beholdt denne Stilling til 1651; 1649 var han i Corfits Ulfeldts Følge
paa hans Sendelse til Nederlandene. 1651 blev han forlenet med
det saakaldte Apostelsgods i Norge, men opnaaede ikke noget større
Len. Ved sin Faders Død 1647 havde han arvet Egholm i
Voldborg Herred paa Sjælland; en anden Gaard, Demmestrup i Skaane,
tilfaldt Broderen Magnus, efter hvem O. R. arvede den 1653. i.
Avg. 1652 ægtede han Birgitte Krabbe, Datter af Statholderen i
Norge Gregers K. (IX, 388) og Dorthe Daa; efter Svigerfaderens
Død 1655 fik han Enggaard, det nuværende Gyldensten, paa Fyn.
I 1657-58 var han Kvartalskommissær i Sjælland. Han vides at
have været tilstede paa Stændermødet 1660, men spillede der lige
saa lidt som tidligere nogen Rolle trods sin Velstand og ikke ringe
Evner.
Havde Freden i Kjøbenhavn allerede berørt ham – sin skaanske
Gaard solgte han 1661 til den svenske Adelsmand Magnus
Durell –, saa blev dette imidlertid i endnu højere Grad Tilfældet med
de efter 1660 forandrede politiske Forhold. Han havde ikke været
personlig begunstiget af det gamle Regimente, men Udsigterne til
Ære og Forfremmelse bleve kun slettere under det ny. Intet Embede
overdroges ham, og en Tilfredsstillelse kunde det ikke være
for ham at blive Kommissarius ved Beslaglæggelsen af Cai Lykkes
Ejendomme 1661. Men dybt følte han tillige som Adelsmand Sorg
over Enevælden, over Adelstandens Nederlag og de nye Elementers
Fremtrængen. Blodet kogte i ham, og 1663 traadte han for
første Gang frem paa den politiske Skueplads. Anledningen var
et lille anonymt Skrift, der indeholdt et skarpt Angreb paa Adelen
og udkom i det nævnte Aar med Titelen: «De ordine subditorum in
regno Daniæ et inprimis de nobilitate epistola», og som baade O.
R. og Eftertiden have antaget Generalavditøren Poul Tscherning for
at være Forfatteren til. Imod dette udgaves, ligeledes anonymt, et
Modskrift: «Nobilitatis responsum ad famosum factiosi calumniatoris
libellum». Intet bestemt er fra Samtiden berettet om dets Forfatter,
men alt tyder dog paa, at Traditionen har haft Ret i at tilskrive
O. R. det. Ikke uden taktisk Behændighed begynder det med at
lægge Forfatteren til Brevet om Adelstanden for Had hos selve
hans formodede høje Beskyttere ved at beskylde ham for igjennem
Adelstandens Ødelæggelse at ville bane Vejen for Monarkiets
Forvandling til en demokratisk Republik; efter dernæst at have hævdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
