Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Oluf Baron, 1622-85, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adelstandens naturlige Berettigelse kulminerer det i Paastanden om
det uretfærdige i at beskylde Adelen for Uvidenhed og Ørkesløshed,
naar den nødes til at tilbringe sit Liv uden at anvendes i
Statens Tjeneste og trænges tilbage af usle, hadefulde Parvenuer.
Stilen i Skriftet skæmmes af en slem Pathos, dets Indhold er i
adskillige Henseender let angribeligt, men der var Varme over det,
og det maatte gjøre Opsigt ved at fremstille sig som et Svar fra
hele Adelstanden. En ikke ringe Uro og Forbitrelse opstod ogsaa
i de magthavendes Kreds; det hedder sig, at man paatænkte en
offentlig Opbrændelse af det ved Bøddelen, men den anonyme
Forfatter kunde man ikke ramme, og tvivlsomt er det vel ogsaa,
om man vidste, hvem det var. Men Embede fik O. R. stadig
ikke, og 1669 vovede han sig frem til under Navn at bekjende
sine Anskuelser, om end i en meget afdæmpet Form. I et
Mindeskrift over den afdøde, forhenværende Statholder i Norge Niels
Trolle talte han med Vemod om sit ufrivillige Otium, priste den
Stat, der gav de ædelbaarne Hædersposter, og ytrede sin Foragt
for dem, der hyldede den afskylige Grundsætning, at alle
fremragende Spidser bør afhugges.
Alt dette tyder paa gammelagtig, ublandet Stolthed. Saa
meget mærkeligere er da, at han snart efter, under nærstaaende
Standsfællers Skuldertræk, lod sig indmelde i Enevældens nye Adels-
og Rangstab. I Maj 1671 ophøjedes han til Friherre, i Okt. s. A.
blev han Danebrogsridder; uvist naar kom hertil Udnævnelse til
Etats- og Justitsraad samt Medlem af Højesteret. Ved flere af
disse Forfremmelser var der ganske vist intet stødende eller
usædvanligt for den daværende Adel, men i alt Fald Friherretitelen stred
imod Standens Traditioner og var jo ogsaa i det hele beregnet paa
at dele den gamle ensartede Klasse. I hvor høj Grad Forfængelighed
har spillet en Rolle herved hos selve O. R., kan ikke afgjøres,
men sikkert er, at den egentlige Drivkraft var hans Hustru,
Birgitte Krabbe, en Dame med hele Tidens honnette Ambition. Det
var hende, der forhandlede med Griffenfeld om Titlerne, for at
Ægteparret ikke i Rang skulde komme til at staa tilbage for andre.
En Tid stod hun vaklende over for Spørgsmaalet, om der skulde
forbindes et virkeligt Friherskab af deres Gods med Titelen, men
da hun indsaa, at det var dem umuligt at oprette 2 saadanne
Baronier for deres 2 Døtre, og ikke vilde forurette den ene, lod hun
sig nøje med den blotte Titel. Stærkt laa ogsaa Pragtsyge for
hende. Da Holger Thott i Juni 1673 holdt Bryllup paa Egholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
