Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Oluf Baron, 1622-85, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med deres Datter Helveg, fejredes det paa den allerfineste og
overdaadigste Maade. S. A. opkaldte O. R. en paa sit Gods af en
nedlagt Landsby oprettet Herregaard efter hende med Navnet
Krabbesholm. Endnu havde O. R. dog Skuffelser. 1673 nægtede Kongen
ham Birkeret til Egholm, og længe maatte Birgitte Krabbe se sit
allerede 1671 udtalte Ønske om, at Manden maatte blive
Gehejmeraad, uopfyldt. Udnævnelsen dertil kom først 1678, endda med en
aarlig Løn af 2000 Rdl. Muligvis var Anledningen dertil det Skrift,
som han i s. A. under Navn af «Aletophilus» lod trykke til
Forsvar for den af Svenskerne henrettede Jørgen Krabbe (IX, 393),
hvortil det følgende Aar knyttede sig et lignende for 3 andre af
Fjenden domfældte Skaanske Adelsmænd, Knud, Tage og Holger
Thott, af hvilke den sidste var hans før omtalte Svigersøn.
Men trods alt var der dog i O. R. langt mere end en titelsyg
Hofmand. I selve Forsvarsskriftet for Jørgen Krabbe havde
han ikke været bange for at angribe Kongernes fremmede
Yndlinger og udtale, at alle Riger bør grundfæstes langt mere paa
Undersaatternes gode Vilje og Kjærlighed end paa Øvrighedens
Tvang og Magt, og selv om disse Ytringer i og for sig vare
uskyldige som umiddelbart anvendte paa Landets Fjender, er det dog
næppe for dristigt i dem at se Udtryk for Tanker, der ogsaa vare
skabte ved danske Forhold. Imidlertid havde han i det hele
vedblivende stærkt sysselsat sig med Læsning af politiske og historiske
Forfattere, og Regeringen havde anerkjendt hans Lærdom ved 1676
at gjøre ham til Medlem af den Kommission, der skulde undersøge
Vitus Berings danske Krønnike. Men stærkest havde dog
Bekjendtskabet rned 2 Skrifter optaget ham. Det ene var et Udtog af
Verdenshistorien, forfattet af en Professor ved Gymnasiet i Lüneburg,
Johan Buno, og udgivet første Gang 1664, hvori Danmark var
fremstillet som et oprindeligt Arverige, der kun i nyere Tid ved
Adelens Overgreb var blevet til et Valgrige; det andet var en
Fremstilling af den tyske Statsret, udgivet 1670 af den tyske Jurist A.
P. Oldenburger, hvori var indflettet Angreb paa den danske Adel.
Dybt var O. R. bleven krænket ved disse Udgydelser; han
besluttede atter at opkaste sig til sin Stands Forsvarer og lod sig
berolige over for Faren herfor ved Udtalelser af Overhofjægermester
Hahn. Længe arbejdede han paa et latinsk Modskrift-, i Jan. 1681
satte han paa Egholm sit Navn under Fortalen paa sin «Apologia
nobilitatis Danicæ», denne Bog, som blev hans Livs Bedrift og
Skæbne. Han lod den trykke i Lybek, hvor ogsaa hans lille Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
