- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
285

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Oluf Nielsen, o. 1490-1545, til Vallø, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev derfor paa denne Tid indrettet en Hofstat paa Nyborg for den
unge Fyrste under O. R.s Opsyn. At han under disse Forhold og
i Følge hele sin katholske Stemning under Herredagen i Kjøbenhavn
efter Frederik I’s Død arbejdede for Hertug Hans’ Valg, er en
Selvfølge. Han har derfor ogsaa medbeseglet det Brev, hvorved
Kongevalget udsattes et Aar af Hensyn til Norge, i det man ved de
norske Biskoppers Hjælp ventede at kunne gjennemføre Valget. Lige
ledes har han beseglet den saakaldte Reces af 3. Juli, hvorved man
søgte at sætte en Stopper for den lutherske Læres videre Udbredelse,
og han har ligeledes deltaget i Dommen over Hans Tausen.
Derimod har han ikke beseglet det saakaldte Enighedsbrev,
hvorved Biskopperne søgte at binde Rigsraadets Medlemmer indbyrdes
til ikke at samtykke nogen til Konge uden hele Rigsraadets
Samtykke. Tvært imod nedlagde han tillige med Mogens Gjøe og Erik
Banner Protest mod hele Rigsraadets Færd i den kongeløse Tid,
vistnok navnlig mod Enighedsbrevet, og forlod derpaa ligesom
Mogens Gjøe, Erik Banner og flere evangelisksindede Adelsmænd
Kjøbenhavn. At O. R.s Segl fattedes under dette Brev, kom ham
senere til gode. Dette Brev blev nemlig Hovedanklagen fra
Christian III’ s Side mod Biskopperne og deres Tilhængere.

Som Hofmester for Hertug Hans begav O. R. sig efter Herredagen
til Nyborg, hvormed han nu var blevet forlenet. Da i Maj
1534 Grev Christoffer af Oldenborg som Lybeks Krigsfører
pludselig gjorde et Indfald i Holsten, sendte O. R. strax fra Nyborg 50
Landsknægte til Sønderborg for at forstærke Besætningen paa dette
Slot, hvor Christian II sad fangen, men blottede herved sin egen
Fæstning i en betænkelig Grad. I den fynske Adels Møde i Hjallese
ved Odense (9. Juli), hvor den fynske Adel, ligesom tidligere den
jyske, sluttede sig til Hertug Christian (III), har O. R. som
Hertug Hans’ Hofmester ikke deltaget. Men da hele Sjælland og Fyn
derpaa rejste sig til Fordel for Christian II, frygtede O. R. for
Hertug Hans’ Sikkerhed og førte ham og hans Tjenere forklædte som
Bønder til det faste Sønderborg. Selv begav han sig tilbage til
Nyborg. Dette Slot blev derpaa i nogen Tid belejret af de
grevelige, og da disse overskare Vandrenderne, og Mytteri desuden
synes at være udbrudt blandt Besætningen, maatte O. R. overgive
Slottet og blev selv Fange (Avg. 1534); han blev ligesom de øvrige
fangne Adelsmænd ført til Kjøbenhavn. O. R. betragtede sig stadig
som Hertug Hans’ Mand; hans Sag var jo imidlertid uigjenkaldelig
tabt, det vestlige Danmark havde sluttet sig til Hertug Christian,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:11:26 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free