- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
286

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Oluf Nielsen, o. 1490-1545, til Vallø, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det østlige til Grev Christoffer. Hr. O. R. opsagde da (16. Avg.)
Hertug Hans sin .Tjeneste og sluttede sig til Grev Christoffer,
ligesom den øvrige Skaanske og sjællandske Adel havde gjort, hvorpaa
Greven frigav hans Hustru og Børn, der sade som Fanger paa
Nyborg.

I den følgende Tid opholdt Hr. O. R. sig i Ro paa Vallø
og synes ingenlunde at være traadt i saa nøje Forhold til Grev
Christoffer som mange af de andre sjællandske Adelsmænd, f. Ex.
Anders Bille. I Jan. 1535 kaldtes O. R. af Grev Christoffer til
en Herredag i Kjøbenhavn; imidlertid besluttede Lybekkerne og
Borgerpartiet at fængsle de vigtigste Rigsraader og Adelsmænd og
at indtage deres Borge. O. R. blev da kastet i Blaataarn, medens
Sebastian v. Jessen indtog Vallø. Hr. O. R. holdtes i den
følgende Tid i et mildere Fængsel («Indlager») i Kjøbenhavn. Det
synes at have været paatænkt, at han ligesom de øvrige
Adelsmænd skulde have været sendt som Fange til Meklenborg, men
det skete imidlertid ikke. Ved Kjøbenhavns Overgivelse 1536 kom
han i Christian III’s Magt; men da han aldrig havde hyldet
Christian III, men havde betragtet sig som Hertug Hans’ Mand, indtil
han nødtvungen havde maattet anerkjende Grev Christoffer, og da
han ikke havde deltaget i de mest yderliggaaende Skridt under
Herredagen 1533, slap han langt nemmere end de meklenborgske
Fanger. Han beholdt sit Sæde i Rigsraadet og fik kort efter
Abrahamstrup Len tilbage paa Livstid; de store Pantesummer, som han
havde staaende deri, synes derimod at være ansete som forbrudte.
Han indtog under Christian III’s Regering en meget betydelig Stilling
i Rigsraadet, og der betroedes ham adskillige Hverv, deriblandt flere
Gange Statholderskabet i Kjøbenhavn og paa Sjælland. Rolig og
sindig havde hans Færd stadig været; det vise ogsaa de ikke faa
Breve, man har fra hans Haand. Nogen fremragende Begavelse
har han næppe haft, men han gjør Indtrykket af en dygtig,
grundhæderlig Mand, der nød ubetinget Agtelse og Anseelse, ikke blot
hos sine Standsfæller, men ogsaa hos andre, der kom i Berøring
med ham; saaledes udtaler den berømte Theolog Niels Hemmingsen,
der i sine yngre Aar var Huslærer for hans Døtre, sig meget
rosende om ham. Var Hertug Hans bleven Konge, var han
selvfølgelig bleven Rigshofmester, ligesom hans Fader, Niels Eriksen,
hans Farfader, Erik Ottesen, og Oldefader, Otte Nielsen, havde været.

Han døde paa Vallø 8. Nov. 1545. Hans Enke, Fru Ide Munk,
overlevede ham i en lang Aarrække. Da de ingen Sønner efterlode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free