- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
288

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Otte Holgersen, -1525, til Boller m. m., Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F.
til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne
(i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i
Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders
Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
Kane, tildelte ham sin store Arv, der dog først faldt i hans Børns
Besiddelse efter hendes Død (1526) og medførte store Arvestridigheder
med forskjellige norske og svenske Ætter. Det hele ansloges
til 1/24 af alt skyldsat Jord i Norge. – Faderen døde tidlig (1496);
først efter at O. R. var bleven voxen, overtog han selv Boller m. m.
(o. 1509). Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Kong
Christian II’s Følge og havde vistnok allerede den Gang overtaget
en stor Del af den norske Arv. Af Axel Lauridsen (Thott) havde
han kjøbt en Andel i Næsbyholm, der medførte en haard Strid
med Torben Oxe, som ved falske Breve søgte at komme i Besiddelse
ogsaa af denne Andel og endogsaa opnaaede Laasebrev for
hele Næsbyholm; men da O. R. efter Kong Hans’ Død (1513)
beviste Falskneriet, fik han Del i Næsbyholm og erhvervede sig senere
den hele Ejendom. 1514 var O. R. Høvedsmand paa Akershus.
Fra 1517 var han derpaa Lensmand paa Tørning i Sønderjylland,
og under Christian II’s store Pengeforlegenhed forstrakte han 1519
denne med den for en enkelt Mand paa de Tider meget store
Sum af 12000 Mark lybsk (8000 Gylden), og Aaret efter gik han i
Borgen for et stort Laan paa 39000 Mark lybsk til Kongen af
slesvigske og holstenske Adelsmænd, hvorved disse fik Underpant
i Tørning Slot. Ved Oprørets Udbrud 1523 kom O. R. derfor i
en meget farlig Stilling; Frederik I anerkjendte dog Gjældsfordringen,
hvorpaa O. R. sluttede sig til ham, blev optaget i Rigsraadet og
forlenedes med Aalholm Slot, men opgav Tørning; Ridder blev han
ved Frederik I’s Kroning 8. Avg. 1524. I Slutningen af Aaret, da
der førtes Underhandlinger om Frederik I’s norske Haand fæstning,
var der stærkt Tale om at gjøre O. R. til Lensmand paa Akershus
og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene), hvor
største Delen af hans norske Arv laa. Hr. Vincents Lunge fik det
dog afværget og vedblev saaledes selv at indtage den første Stilling
i Norge. Han var ikke alene O. R.s politiske Rival, men ogsaa paa
sin Hustrus Vegne hans Medbejler til Fru Inger Erlandsdatters store
Godser. 1525 deltog O. R. i Kampen mod Søren Norby og rejste
derpaa til Lybek til en stor Familiefest. Han var nemlig gift
med en brandenborgsk Adelsdame, Margrethe Gans, Datter af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:46 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free