- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
292

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Otte Nielsen, -1477, til Bjørnholm, Hofmester - Rosenkrantz, Palle (Axelsen), 1587 -1642, til Krænkerup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han har spillet en betydelig Rolle i Danmarks Historie, vil ingen
kunne nægte; men det maa dog bemærkes, at det jo kun var en
forholdsvis kort Tid, han beklædte Hofmesterembedet. Og hans
Virksomhed maa ganske vist, saa vidt vi kjende den, afgjort skaffe
ham Efterverdenens Agtelse, men den kunde rigtignok ønskes
adskillig bedre oplyst.

Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 1l6 ff.
Hist. Tidsskr. 5. R. I, 534 ff.

William Christensen.


Rosenkrantz, Palle (Axelsen), 1587-1642, til Krænkerup, en
Søn af Axel R. til Glimminge (d. 1630, Søn af ovennævnte Erik
Axelsen R., d. 1591) og Mette Grubbe, fødtes 28. Juni 1587 paa
Glimminge. Sin Skolegang afsluttede han paa Skolen i Sorø
Kloster, hvor han var i 6 Aar, og derefter fortsatte han sammen
med Broderen Oluf sin Uddannelse i Udlandet, hvor de 1604-7
studerede i Wittenberg. Efter et kort Ophold i Hjemmet droge de
derpaa til Frankrig, hvor de vare sammen i Paris, og hvor han,
efter at de vare skiltes, forblev 2 Aar i Poitiers. Strax efter sin
Hjemkomst ansattes han i Dec. 1610 i Kancelliet, men allerede det
følgende Foraar opgav han denne Stilling for at følge Hæren. Som
Fændrik ved Kongens Livkompagni fik han af Kongens egen Haand
Fanen, og den plantede han 27. Maj under Stormen paa Kalmar
som den første paa Byens Vold. Da Felttoget skulde begynde
paa ny næste Aar (1612), overrakte Kongen ham atter sin Fane,
men under Belejringen af Elfsborg fik han (i Maj) et alvorligt
Skudsaar, der afbrød hans Krigerbane. I Slutningen af Aaret var han
dog saa vel, at han kunde gaa som Sendebud til den engelske
Kongefamilie. 1613 var han Marskal ved den Ambassade, som
under Jacob Ulfeldt sendtes til Spanien. S. A. fulgte han Kongen
til Hamborg, næste Aar til England og 1615 til Wolfenbüttel.
Ogsaa efter at han havde faaet Forleninger (Vordingborg og
Jungshoved 1616-32, Aalholm og Nykjøbing 1629-42), fortsattes hans
Anvendelse til udenrigske Hverv, og ikke heller hans Stilling som
Skoleherre paa Herlufsholm (1620-30) forhindrede ham deri, saa
meget mindre som han ikke synes at have taget sig stort af
Skolens Sager; han fik oprettet et nyt Embede ved Skolen, nemlig
som Forstander, men da dette overdroges hans fordums
Skolekammerat og Lærer, den dygtige Poul Jensen Kolding (IX, 360),
havde Skolen i hans Tid ingen Grund til at klage over denne
Foranstaltning. 1617 sendtes han 2 Gange med Brev til den svenske
Konge, 1620 udnævntes han til en af Generalkrigskommissærerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free