- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
313

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenørn, Ingeborg Christiane, 1784-1859, Filanthrop, Overhofmesterinde - Rosenørn, Matthias, 1676-1725, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og her næredes hendes aandelige Interesser, som adledes af hendes
stærke Pligtfølelse. 3. Juli 1807 ægtede hun sin Fætter,
nedennævnte Peder Otto R., den Gang Amtmand i Ringkjøbing Amt.
Han kjøbte nu Rindumgaard, hvor hun med Iver satte sig i
Spidsen for mange samfundsgavnlige Foretagender. I 1820 blev
hendes Mand Stiftamtmand i Aarhus. Efter hans Død (1828) tog
hun i 1829 Ophold i Sorø, for at hendes Søn kunde faa
Undervisning paa Akademiet der. Nu knyttede hun et nøje Venskab
med Ingemanns, og hendes friske, primitive Natur gav Digteren
mange Impulser; i Omgang med hende følte han, at «store
Livsmagter sloge med Vingerne og bare ham opad». Efter hendes
Bortrejse fra Sorø (o. 1837) udviklede sig mellem hende og ham en
interessant Brevvexling, som V. Heise udgav 1881. I Kjøbenhavn
gav hun sig af med Asyler, hvorved Caroline Amalie blev
opmærksom paa hende; da Dronningen stiftede den kvindelige
Plejeforening (1843), blev Kammerherreinde R. dennes Forstanderinde
i det første Aar og i alle de følgende dens opofrende, kyndige og
klare Overbestyrerinde. 1845 blev nun Dronningens Overhofmesterinde,
men skaffede sig ved Siden af denne Virksomhed Tid til at
være Direktrice for flere filanthropiske Selskaber. 22. April 1859
døde hun paa Amalienborg, hvor Dronningen lod holde Sørgefest
til hendes Ære. Til det sidste var hendes Sind frisk og
modtageligt for alle Indtryk. Højt elskede hun Danmark, dets Folk,
dets Natur, dets Kunst; hun studerede Astronomi, Naturvidenskab
og Historie, men var aldrig nogen Blaastrømpe. Hendes Væsen
var naturligt og fordringsløst.

16. Beretn. om den qvindelige Pleieforenings Virken (1859).
Erslew, Forf. Lex.
Brevvexling mellem B. S. Ingemann og Fru I. C. v. Rosenørn ved V. Heise (1881).

Nic. Bøgh.


Rosenørn, Matthias, 1676-1725, Officer, Søn af Kancelliraad
Peder Madsen R. til Tvilum og Anne de Hemmer, var født
10. April 1676 paa Tvilum. Han blev 1697 Fændrik ved Prins
Frederiks Regiment, 1699 Sekondlieutenant, 1700 Premierlieutenant
og s. A. Kapitajn ved Rodsteens nyhvervede Dragonregiment. Med
dette gik R. til Sachsen, Italien og Ungarn; bl. a. udmærkede han
sig ved en Rytterfægtning ved Torda i Siebenbürgen (29. Maj 1706)
og steg 1704 til Major, 1707 til Oberstlieutenant ved M. E. Prehns
Kyrasserregiment, 1710, efter Hjemkomsten til Danmark, til Oberst,
1712 til Chef for 2. fynske Rytterregiment. Under Slaget ved
Gadebusch (20. Dec. s. A.) tog han med megen Bravour Del i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free