- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
326

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosing, Johanne Cathrine, 1756-1853, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det varede dog ikke længe, inden Mad. R., der saa at sige
regelmæssig hvert Aar var frugtsommelig – hun blev Moder til
i alt 17 Børn –, ombyttede de ømme Elskerinder med de værdige
Mødre; allerede 1792 udførte hun med Gemyt den retskafne og
brave, om end lidt forfængelige, Kjøbmandskone Mad. Drave i
«Myndlingerne», og Aaret efter overtog hun i «Emilia Galotti»
Moderens Rolle. Mad. R., der endnu ikke var ude af Trediverne,
da hun gik ind i ældre Roller, fandt netop i disse sit egentlige
Omraade: hun virkede ved en rolig Myndighed, en stilfærdig
Fasthed og en husmoderlig Værdighed, der naaede sit Højdepunkt
i hendes Fremstilling af Jutta i «Niels Ebbesen» (1797). Hun
forenede her den plastiske Ro, hvormed Figurens højbaarne
Kvindelighed var ligesom mejslet i ædle Linjer, og den livfulde
Optagethed, der præger det daglige Livs Travlhed, til et Idealbillede
af Nationalheltens stærke, trofaste Hustru. End videre kunne anføres
af dette Repertoire den sagtmodige Hofraadinde i «Den værdige
Kone», den svage, men i Ulykkens Stund karakterstærke Mad.
Traut i «Rejsen til Byen», den henrevne Maria i «Munken fra
Karmel», den værdige Abbedisse i «Korsridderne», den under sin
Stand forelskede Baronesse Rosenstein i «Adolf og Louise» og den
stærke og bevidste Sigbrit i «Dyveke». Denne sidste Rolle havde
Mad. Preisler (XIII, 283) egentlig Forret til, men Madam R.
dokumenterede ved sin fast gjennemførte Opfattelse sin fulde Ret til
den, om end den Hensynsløshed, der mod Mad. R.s Ønske vistes
Mad. Preisler, med rette kaldte dennes Venner frem til Angreb
(«Dyvekefejden»).

Mad. R.s sidste 2 Roller bleve inden for det Oehlenschlägerske
Repertoire, i hvilket hun ikke tidligere var optraadt. Med ikke
14 Dages Mellemrum skabte hun, der nu gik i sit 60. Aar, 2 hver
paa sin Vis lige geniale, men ellers vidt forskjellige Figurer:
Dronning Bera i «Hagbarth og Signe» og Moder Ludlam i «Ludlams
Hule» (Jan. 1816). Den første vidnede om hendes dybe Menneskekjærlighed
og tillige om den Dannelse, hun, der var kommen til
Theatret med yderst slette Skolekundskaber, havde tilegnet sig,
thi hun vidste at meddele sin Fremstilling et Præg af «oldnordisk
Ejendommelighed». Den anden aabenbarede en hidtil ukjendt
fantastisk Mysticisme hos Mad. R.; medens det gjenfærdsagtige var
gjennemført i Holdning og Gang indtil det rædselsfulde, løftede den
forklarede Tale dette hemmelighedsfulde Væsen op blandt de gode
Aander.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free