Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostgaard, Frederik, 1671-1745, Gehejmearkivar, Oversekretær, videnskabelig Samler og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aabenbart ligget hende mere paa Sinde end saa vidt muligt at kunne
hævde sin Plads ved Siden af sin høj fornemme Slægt paa
fædrene Side.
Sin Stilling som Gehejmearkivar synes R. at have udfyldt med
Iver og Samvittighedsfuldhed, og det gode Navn, han derved vandt,
gjorde, at han ikke blot efterhaanden tillige blev brugt i adskillige
af de Kommissioner, der i denne Del af Enevældens Tid tidt
paakjendte Retssager eller maatte give. Kongen Betænkning om
forskjellige vigtige Sager; men han kom ogsaa efter 1709 til at dømme
som Medlem af Højesteret, og 1. Jan. 1720 blev han endog
Justitiarius i denne Ret. Ved Siden deraf var han 12. Sept. 1712 bleven
Direktør i det vestindiske og guineiske Kompagni, og 16. Marts
1714 blev han Medlem af Direktionen for Brandvæsenet og
Vandværkerne i Kjøbenhavn. Imidlertid havde han ikke lagt sine gamle
Interesser paa Hylden, for saa vidt de kunde fremmes uden at
lægge for meget Beslag paa hans Tid-, han vedblev at samle. Dels
var det atter Bordings paa mange Steder spredte Digte, der i saa
Henseende optoge ham, dels gav han sig til at samle til en dansk
Ordbog, som han mente skulde indeholde en fuldstændig
Fortegnelse over det danske Sprogs Ordforraad paa hans egen Tid, og
han fattede tillige Tanken om at faa et dansk Adelslexikon i Stand.
Det opmuntrede ham sikkert i saa Henseende, at han selv 1702
var bleven optaget i den danske Adel, naturligvis for at passe
bedre i sin Hustrus fine Slægt. Det var ikke faa Medarbejdere,
som R. brugte for at faa disse Arbejder fremmede, og samtidig
med at han stadig forøgede sin Bogsamling, som han meget
liberalt tillod andre at bruge, kunde han glæde sig ved at se sine
haandskrevne Pakker blive flere og flere; men noget selvstændigt
saa man ikke fra hans Haand, og derfor begyndte ogsaa
Filologer i Udlandet, der vidste god Besked med, hvor store Samlinger
han havde gjort under sin Rejse, særlig paa det oldtyske Omraade
og med Hensyn til Libanius, en græsk Rhetor fra det 4.Aarhundrede
eft. Chr., at blive utaalmodige over, at disse Skatte laa
hen, uden at den lærde Verden fik nogen Gavn af dem. Værre
har Efterverdenen her hjemme dog taget ham i Skole, fordi han,
der ejede Anholt (foruden Sejrø), i den Grad blev forbitret paa
Holberg, da denne i sin «Peder Paars» havde gjort Øen til
Skueplads for sin Helts Hændelser, at han klagede til Kongen og
krævede saa vel Forfatteren som Bogtrykker og Boghandler alvorlig
straffede. Saa lidt formaaede han trods sin æsthetiske Dannelse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
