Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostgaard, Frederik, 1671-1745, Gehejmearkivar, Oversekretær, videnskabelig Samler og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uagtet han selv syslede med Digtekunsten, at hæve sig over sin
udannede Samtids taabelige Forvexling af et satirisk Skrift og en
Pasquil. Heldigvis saa Konseillet og Kongen forstandigere end
han paa Sagen, og hans Klage blev afvist.
Hvis R., saaledes som det er sandsynligt, har ærgret sig over
Konseillets Holdning i denne Sag, saa fik han den Tilfredsstillelse,
at de Mænd i dette Kollegium, der stode ham fjærnest, Vibe og
Sehested, snart efter, nemlig 2. Dec. 1721, bleve afskedigede
derfra. Ja, han kom endog selv til at afløse Vibe som Oversekretær
i danske Kancelli (samme Dag). Vistnok blev han ikke ved dette
Embede, hvad Oversekretæren plejede at være, Chef for sit
Kollegium, thi et halvt Aar i Forvejen var Grev U. A.
Holstein-Holsteinborg bleven Storkansler og derved sat i Spidsen for
begge Kancellierne, og desuden var danske Kancelli i denne Tid stillet
i ret stor Afhængighed af Konseillet; men trods dette var
Over-sekretærembedet afgjort et af de højeste i Staten og udmærket
lønnet. Han maatte derfor siges at have gjort paafaldende Lykke,
og da Storkansleren som gift med en af Conrad Reventlows
ægte Døtre var hans egen Svoger, maatte hans Forhold opad til
antages at være behageligt. Overtagelsen af det nye, ansvarsfulde
Embede gjorde det naturligt, at han frasagde sig Stillingen som
Justitiarius i Højesteret.
Virksom og arbejdslysten, som R. var, satte han sig med Iver
ind i sit nye Embede, der dog ikke i de Aar, han beklædte det,
gav ham Lejlighed til at virke for nogen større Reform. I det denne
høje Stilling gjorde det muligt for ham at udøve Indflydelse paa
allerhøjeste Steder, brugte han den blandt andet paa en smuk
Maade til at støtte det nu begyndende danske Skuespil i Kjøbenhavn.
Kjærlighed til dansk Litteratur og til Modersmaalet var stærkt
fremtrædende hos ham, og ligesom Holberg saa han, at det
nygrundede Theater i Grønnegade her kunde virke noget skjønt, at
det kunde tjene «det ædle Sprog, som Kongens Riger tale».
Derfor holdt han sig dels ikke for at være for fornem til at hjælpe
Skuespillerne med at affatte flere Prologer for dem, dels virkede
han til at stemme Kongen gunstig imod dem. Men uheldigvis var
det ikke alle Sider af R.s Virksomhed, der fortjente Anerkjendelse,
og han havde Uvenner, der lurede paa ham og vel skulde vide at
drage hans svage Sider frem. Iblandt disse Fjender var Biskop
B. Deichman (IV, 234) den farligste, og der kan næppe være Tvivl
om, at Lyst til at hævne sig paa R., fordi denne havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
