Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostgaard, Frederik, 1671-1745, Gehejmearkivar, Oversekretær, videnskabelig Samler og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen efterhaanden hans Lod. Allerede i Marts 1725 fik han
Lov til i visse Tilfælde at komme til Kjøbenhavn, i Juni 1727
blev det endog tilladt ham at komme til Hove, hvad der maatte
gjælde for en vigtig Rehabilitation, og nogle Maaneder derefter
(29. Okt. 1727) udnævntes han til Amtmand i Antvorskov og Korsør
Amter. Det er betegnende for hans Hustrus haarde Karakter, at
hun nægtede at følge ham til hans Bolig i den nye Embedskreds;
hun vilde ikke bort fra det smukke Krogerup, og han var altsaa
nødt til at passe sit Embede fjærnt fra sin Familie. Men dette
varede dog ikke længere end til Frederik IV’s Død. Faa Dage
efter den blev han nemlig uden noget derom af ham selv udtalt
Ønske flyttet til at overtage en Stilling som Translatør ved
Øresundstolden i Helsingør (17. Okt. 1730). At blive Translatør i
Steden for at være Amtmand syntes at maatte være en ret anselig
Tilbagegang; men det er dog et Spørgsmaal, om det maa opfattes
saaledes; i det mindste følte han det som et Gode, at han nu var
kommen i Nærheden af sin Familie, og Embedet var ikke daarlig
lønnet. Selve Forretningerne viste sig imidlertid ikke at ligge for
ham, og allerede 19. Febr. 1731 opnaaede han at faa sin Afsked
med en aarlig Pension af 600 Rdl. Han trak sig nu tilbage til
Krogerup, hvor han levede Resten af sine Levedage som en
velstaaende Privatmand. Da han, der allerede 1712 var bleven
Etatsraad, 1735 blev gjort til Konferensraad, kunde han ogsaa have
Nydelsen af at føle sig som en anselig Rangsperson. Den slemme
Historie fra 1725 var nu glemt, eller han gjaldt for den Gang at
have været Gjenstand for en uretfærdig Forfølgelse.
Fru R. fødte sin Mand 7 Børn. Af disse døde det eneste,
der var en Søn, Dagen efter Fødselen, og af Døtrene bleve kun
3 voxne. Betydeligst af disse var den ældste, Conradine Sophie,
der var ypperlig begavet og kundskabsrig. Hun var først gift med
en Kammerjunker v. d. Maase, der døde 1728. Siden (1736) ægtede
hun en Oluf Bruun (III, 177), der havde været Huslærer for hendes
Børn af første Ægteskab, og som hun havde staaet i Kærlighedsforhold
til. Hendes Forældre havde god Grund til i flere
Henseender at være misfornøjede med den Maade, hvorpaa dette
Ægteskab blev sluttet; men de toge Sagen uforstandig og haardt. Uden
at bryde sig om, at hendes nye Ægtefælle var en fuldstændig
hæderlig og dygtig Mand, brøde de ganske Staven over Datteren,
og hun blev gjort arveløs. Havde R. tabt Ligevægten i Ulykkens
Dage, gjorde han det ikke mindre i dette Familiedrama. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
