Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostrup, Frederik Emil Georg, f. 1831, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik 1888 ministeriel Tilladelse til at holde Forelæsninger ved
Universitetet, blev 1879 Sekretær i «Forening til Kulturplanternes
Forbedring», 1882 Medlem af Tilsynsraadet for Dansk Frøkontrol, nu
Formand i dette Raads Afløser, den af Indenrigsministeriet
indsatte Frøkontrolkommission, 1890 Medlem af det kongl. danske
Landhusholdningsselskabs Bestyrelsesraad, 1894 Formand i det kongl.
Haveselskab og efter dettes Sammensmeltning 1900 med det jyske
Haveselskab og Østifternes Forening til Frugtavlens Fremme
Præsident i det heraf fremgaaede Selskab: «de samvirkende danske
Haveselskaber». Heldigvis har han dog stadig kunnet arbejde
videnskabelig ved Siden af disse mange og andre ham paahvilende
Hverv, og dette paa den ham ejendommelige støtte og rolige, men
jordvindende Maade, saa Travlheden ikke mærkes af andre; det
hæsblæsende har altid ligget ham fjærnt. 1867 fik han tilkjendt
Universitetets og 1873 Videnskabernes Selskabs Belønninger for
botaniske Prisopgaver; 1882 blev han optaget i Videnskabernes
Selskab, 1894 udnævntes han til Æresdoktor.
Fra Drengealderen vant til at færdes i Naturen og til at være
sin egen Læremester kom R. forholdsvis tidlig til at se paa denne
nied Naturforskerens Blik. Fra sine Studieaar i Kjøbenhavn mindes
han særlig med Tak, hvad han har lært af Forchhammer og Steenstrup.
I sine første videnskabelige Arbejder, «Beskrivelse af Gallemosen
paa Laaland» (1859) og «Om Vegetationen i den udtørrede
Lersø ved Kjøbenhavn» (1860), lagde han en Sans for Plantelivets
historiske Forhold for Dagen, som ogsaa senere ved mange
Lejligheder kom frem, ligesom han – i 90erne – deltog i de af
Direktøren for Nationalmusæets 1. Afdeling ledede Udgravninger af
Affaldsdynger fra Stenalderen. Kunsten at botanisere forstaar R.
som faa; han har en udpræget Gave til i forbigaaende at kunne
se, hvad der frembyder sig af Interesse paa hans Vej, og han
hører til vor Floras bedste Kjendere; han har udgivet en fortræffelig
populær «Vejledning i den danske Flora» (1860; 8. Udg. 1896).
Som et Udtryk for Anerkjendelse af hans Fortjenester i denne
Retning valgtes R. efter Langes Afgang i 1893 til Formand i Botanisk
Forening.
Omtrent samtidig med at den nævnte Flora udkom, begyndte
R. at beskæftige sig specielt med Svampene, hvis Studium efterhaanden
skulde blive hans videnskabelige Hovedvirksomhed. Hans første
Arbejde paa dette Omraade er «Dyrkningsforsøg med Sclerotier»
(1866), af hvilket strax fremgaar, at det ikke blot var det at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
