- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
350

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostrup, Frederik Emil Georg, f. 1831, Botaniker - Rostrup, Jacob, -1594, til Lergrav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ægtede 26. Marts 1861 Maren Betty Karoline Kielsen (f. 10. April
1836), Datter af fhv. Kolonibestyrer i Grønland Ove Valentin K.
og Anna Dorthea f. Jull.

Botan. Tidsskr. XII.
Ugeskr. f. Landmænd 1891.
Univ. Program til Reformationsfesten 1894 S. 128 f.

O. G. Petersen.

Rostrup, Jacob, —1594, til Lergrav, af en gammel,
oprindelig holstensk Adelsslægt, var Søn af Hans R. til Ristrup og
Anne Høg til Lergrav. Første Gang, han nævnes, er 1564, da
han i Anledning af Krigen blev indkaldt til Skibstjeneste; 1566
synes han at have været Hofjunker. Han fik 1569 kongl. Tilladelse
til at maatte indløse til sig Spøttrup Len, hvad der kunde
tyde paa ret gode økonomiske Kaar. Imidlertid skjænkede Kongen
kort Tid efter Spøttrup til Grev Günther af Barby, saa rimeligvis
har Indløsningen oversteget J. R.s Evne. I hvert Fald senere sad
han meget smaat i det, og en Ombygning af hans Hovedgaard,
som stod i Misforhold til dens ringe Tilliggende, indviklede ham
saa dybt i Gjæld, at han en skjønne Dag valgte at forlade det
hele og drage ud paa Æventyr. Dette skete mellem 1585 og 1589.
Sidstnævnte Aar dukker han op ved det engelske Hof, og det paa
en saadan Maade, at Dronning Elisabeth antog ham for en
Udsending fra den danske Konge og i Breve til denne og til
Regeringsraadet takkede for hans Sendelse. Han indlod sig her i
Forhandlinger med den berømte Sir Francis Drake og Sir John Norris,
hvem han lovede dansk Hjælp paa deres forehavende Tog til
Portugal. Paa samme Vis optraadte han derefter hos Grev Morits af
Oranien, lod sig beværte af Borgmestre og Raad i Amsterdam som
Kongen af Danmarks Sendebud og optog i samme forlorne
Egenskab et større Laan hos en Borger i Antwerpen. Endelig forsøgte
han sin Lykke i Brüssel hos Hertugen af Parma, hvem han lovede
Hjælp fra den danske Konge mod Englænderne, men da Hertugen
røbede nogen Mistanke, fordi J. R. ingen Kreditiver havde at
fremlægge, forandrede denne Taktik og tilbød personlig at tjene
Kongen af Frankrig. Hertugen henviste ham saa til sin Admiral,
Marquien af Renti, der udfærdigede Kaperbreve for ham dels i
Hertugens, dels i sit eget Navn mod Kongen af Spaniens Fjender.
Først 1593 synes det at være lykkedes ham at faa udrustet en
Krejert i Wismar, men da vare baade Hertugen og Marquien af
Renti døde og J. R.s Kaperbreve altsaa ugyldige. Ikke des mindre
tog han flere Skibe i Nordsøen, oven i Kjøbet henhørende til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free