- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
356

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Caspar Peter, 1724-84, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danske Mænds Livs og Levneds Beskrivelser». Bekjendt er Grams
haarde Dom om denne Biografi, som han indførte i det Exemplar
af Bogen, som Bogbinderen havde sendt ham, indbundet i et
prægtigt Bind. Det var Frygten for, at nogen skulde mistænke ham
for at have spenderet denne Indbinding paa et tarveligt,
kompilatorisk Arbejde, som henrev Gram til stærke Udtryk om Bogens
Mangler, Forfatterens Upaalidelighed og hans urimelige Domme.
Suhms Dom om Bogen var ikke meget bedre; men til Lykke for
R. kom disse Kritikker først langt senere for Dagens Lys, og Bogen
maa have gaaet godt af, siden han faa Aar efter kunde fortsætte
med 2. Stykke af disse Levnedsbeskrivelser: Tordenskjolds Levned
i 3 Bind (1747-50), et Arbejde, der kun ved det deri ophobede
Materiale, som han for en stor Del samlede i Admiralitetets Arkiv,
har bevaret noget Værd; ellers er det lige saa ukritisk og
smagløst som Skriftet om Griffenfeld. Af større Interesse er den
Samling af Udtog af Ligprædikener og Universitetets latinske
Ligprogrammer i Oversættelse, som R. udgav i maanedlige Leveringer
1753, smukt udstyrede og forsynede med Portrætter, under Titel:
«Brave danske Mænds og Kvinders berømmelige Eftermæle».
Desuden indeholder Skriftet en Del Biografier, samlede af R. efter
andre Aktstykker og Optegnelser. Tanken i sig selv var fortræffelig;
men Udførelsen tilfredsstiller rigtignok langtfra vor Tids
Fordringer til Kundskaber og Nøjagtighed hos Udgiveren af slige
Kildeskrifter. Enkelte andre, mindre Biografier, saasom Christoffer
Valkendorffs Liv (1754), Norcross’ Levned (1756), Oversættelser af
historiske Smaaskrifter m. m. udgav han Tid efter anden. Samtidig
besørgede han nogle Reskriptsamlinger, der endnu kunne bruges
af Historikerne, og det var hans Hensigt at udgive forskjellige
ældre danske og norske Love, hvorpaa han 1749 erhvervede Privilegium;
det blev dog ved Udgivelsen af Christian V’s danske og
norske Lov, der imidlertid senere fik det Skudsmaal af det juridiske
Fakultet, at de vare «fulde af betydelige Fejl, der ikke alene
gjøre Lovens Mening paa nogle Steder mørk og uforstaaelig, men
endog paa andre Steder medføre det modsatte af det, som
Lovgiveren har villet». Det bør dog bemærkes, at R. ikke er skyldig
i alt det, der gaar under hans Navn; paa den ganske særlig slette
Lovudgave af 1753 anførte Bogtrykkeren uden videre R. som
Udgiver, uagtet han ikke havde besørget den. Er der saaledes
gjennemgaaende ikke stor Værdi ved hans videnskabelige Arbejder,
kan man dog ikke nægte, at de, for saa vidt de historiske angaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free