Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Tyge Jesper, 1731-95, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkelig ved sit Samliv med sin ædle Hustru og sine Børn. Da
han 12. Febr. 1795 mistede sin Hustru, var hans Kraft brudt.
Nedbøjet paa Sjæl og Legeme flyttede han om Sommeren ud paa
Frederiksberg. Her udarbejdede han Skriftet «Karen Bjørns Minde»,
hvori han ophøjede den elskede og aandfulde Hustru og Moder
(jvfr. ogsaa Grundtvigs skjønne Mindedigt fra 1813 «Karen Bjørns
Minde» i «Kvædlinger» og i «Poet. Skr.» III, 141 ff.). Den Dag,
Skriftet averteredes i Avisen, døde han selv, 19. Dec. 1795.
Sin Navnkundighed skylder R. langtfra sin Embedsvirksomhed.
Men naar hans Stemme af Samtiden blev regnet blandt de mest
indflydelsesrige i Fædrelandet, er det dels hans mange Skrifters
Skyld, dels hans betydelige Personlighed. Det er vanskeligt med
faa Ord at karakterisere ham som Forfatter. Med rette er der sagt
om ham, at han var en Blanding af en betydelig Skribent og af
en Karikatur. Hans Stil er trættende, sær og knudret; det er en
stor Taalmodighedsprøve at arbejde sig frem gjennem alt det skruede
og affekterte; men kan man holde ud, er der ikke faa Lysglimt
og ægte Guldkorn at finde. Da Skrifterne udkom, havde han kun
meget faa Læsere; nu om Stunder vil vistnok kun den specielle
Forsker ty til dem. Luxdorph sagde ganske vittig: «R. skriver
virkelig et smukt Sprog; dersom han blev oversat, skulde jeg
tilforladelig læse ham». Det er dog ikke blot R.s Stil, som
frembyder den underlige Dobbelthed; det samme gjælder om hele hans
Standpunkt: paa samme Tid, han lovpriser Enevoldsmagten og det
bestaaendes Herlighed, er han gjennemtrængt af det 18.
Aarhundredes Frihedsideer. Montesquieu og Rousseau ere hans
Læremestre. Det kjendes lige fra hans Ungdomsarbejde «Tanker om
Kjærlighed til Fædrenelandet» (1759), der vakte betydelig
Opmærksomhed og gav Rahbek Anledning til at nævne ham som «vor
Borgerfriheds første Apostel», og til hans seneste Skrifter. Om
tvende Ting gruppere de fleste af hans Skrifter sig: Landbosagen
og Kristendommen. Han giver vægtige Indlæg om Reformers
Nødvendighed for Landboforholdenes Vedkommende; og at se
Historien som en Helhed i Kristendommens Lys er hans Opgave i hans
Livs Hovedværk: «Kristendommens Virkning paa Folkenes
Tilstand i Evropa» (I-V, 1774-83, med særskilte Titler for 3. og
4. Bind: «Om Hierarkiet og Pavemagten», og for 5. Bind:
«Evropas Lensvæsen»). Dette Værk øvede en meget stærk Indflydelse
paa Grundtvig ved hans «Verdenskrønnike» fra 1812. Dette er
atter et slaaende Vidnesbyrd om Dobbeltheden hos R.; thi hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
