Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Tyge Jesper, 1731-95, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begejstret han end er for «den himmelske» Religion, Kristendommen
og dens Virkninger, er han dog afgjort Rationalist; det er
den skjønne, ophøjede, dydfulde, sanddru Lære, han hylder. –
Med Hensyn til Landbosagen har R. dels givet Skrifter af rent
videnskabelig Natur («Om de saakaldte Bryder i Middelalderen»,
og «Nordens Statsforfatning før og i Lenstiden», 2 Bd., 1781-82),
dels virket direkte ved sin Kritik: «Danske Agerdyrkeres Kaar eller
vort Landvæsenssystem, som det var 1783» (2 Bd., 1784-86). Her
udmaler han den herlige «Odelsfrihed» i Oldtiden i Modsætning
til Samtidens «vanærende Idé om Agerdyrkere». Frederik IV med
sin Forordning om Vornedskabets Ophævelse lovprises; men
Friheden «kunde ikke bæres»; naar der skulde arbejdes paa at
forbedre Bondestandens Kaar, var det ikke nok med at faa
Forbedringer i selve Landbruget, men Forandringer maatte ske i
Lovgivningen og Landvæsenssystemet; hvad der skal virkes for, er
ikke forhøjet Skatteevne for Statskassen, men Bøndernes Lykke. –
I sine sidste Aar optoges R. mest af naturvidenskabelige og
religionsfilosofiske Studier; som en Frugt heraf udkom «Naturen,
betragtet efter Bonnets Maade» (I-VI, 1791-94). Han udtalte sig
med Anerkjendelse om Henrik Steffens’ første geologiske Arbejder;
og af sit Besøg hos den højt ansete lærde har Steffens givet en
interessant Skildring (Was ich erlebte II, 223 ff.).
Ved sit stive, tilknappede Væsen har R. næppe været
tilgængelig for fortrolig Vennekreds. I sine yngre Aar var han
sammen med Reverdil og Sneedorff ofte J. H. E. Bernstorffs Gjæst
om Aftenen. Senere kunde han i «Drejers Klub» ofte samle en
lyttende Kreds om sig og udvikle sine Tanker om Dagens
Anliggender. Det gjaldt «Borgersind», «Almenvellet». «Tænkeren,
Daneborgeren, Sandsigeren T. R.» – som Rahbek nævner ham – blev
anset som en af sin Tids berømteste Talere. Det var R., der ved
sin Tale i Maj 1785 gav «Selskabet for Borgerdyd» dets Navn;
men faa Maaneder efter gik han ud af Selskabet. Den mindst
heldige Side af R.s Forfattervirksomhed er hans poetiske Forsøg.
Da han efter Frederik V’s Sygdom 1760 udsendte en Ode, affødte
denne en Strøm af skarpe Satirer. Ved flere andre fremtrædende
Lejligheder søgte han ogsaa at give sin overvældende Følelse
poetisk Form uden Hensyn til Rim eller Metrik. Som Salmedigter («En
Kristens Sange», 1778) er han stærkt paavirket af Klopstock; kun
et Par af Salmerne have holdt deres Plads i Nutidens Salmebøger,
men alle vidne de om hans fromme, ærlige og gudhengivne Sind. –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
