- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
373

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Viggo, 1814-91, Jærnbanedirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betjening han maatte studere nærmere paa en Tjenesterejse i Norge.
Imidlertid var Kanal-, Havne- og Fyrkontoret bleven forenet med
Fabrik- og Industrikontoret, og i det nye Kontor fik han Ansættelse
som Fuldmægtig 1841 og som Kontorchef 1845 1. Jan. 1849,
da han forlod Statstjenesten som Følge af Regeringskollegiernes
Ophævelse. Sine videnskabelige Interesser havde R. plejet,
bl. a. ved Deltagelse i de nordiske Naturforskermøder 1840, 1844
og 1847 – og senere atter i 1862 –, og kort før sin Afsked fra
Statstjenesten fik han Tilbud om et Professorat i Statsøkonomi og
Statistik ved Universitetet; han afslog det, men bistod det juridiske
Fakultet med Ordningen af den nyoprettede statsvidenskabelige
Examen.

Ved Slægtskabs- og Venskabsforbindelser med flere af Tidens
ledende Politikere var R. efterhaanden bleven politisk interesseret
og blev ved første Rigsdagsvalg Folketingsmand for Kjøbenhavns
4. Kreds, som han repræsenterede i 5 Sessioner til Rigsdagens
Opløsning i Efteraaret 1854. I 1851 og 1852 var han Statsrevisor, valgt
af Folketinget, men af Hensyn til sine private Arbejder søgte han
ikke Gjenvalg.

Da Industriforeningen i Kjøbenhavn stiftedes 1838, blev R.
valgt til Sekretær, og fra 1840-54 var han Medlem af Repræsentantskabet,
hvor han snart indtog en fremtrædende Stilling paa
Grund af sit indgaaende Kjendskab til alle industrielle Forhold.
Han holdt hyppig Foredrag ved de ugentlige Møder og medvirkede
ved Organisationen af Salgsudstillinger af danske Industriprodukter.
Han valgtes af Indenrigsministeriet til Medlem af Komiteen for
Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i London 1851 og
deltog i Diskussionen om den tekniske Undervisning som Medarbejder
ved Forslag om Oprettelse af en teknisk Skole for Haandværkere
og Fabrikanter (1849) og om Sammensmeltning af den militære
Højskole og polytekniske Læreanstalt (1851), Led i Forarbejderne
for Oprettelsen af det tekniske Selskabs Skole og for Indførelsen af
en særlig Fagundervisning for Civilingeniører ved Læreanstalten.
Endelig valgtes han 1854 af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse til
teknisk Medlem af og Formand for Tilsynskomiteen ved Anlægget af
Vand- og Gasværkerne og ledede som saadan denne Sag til
Arbejdernes Fuldførelse i 1858. I de 4 derpaa følgende Aar, til 1.
Marts 1862, var han Medlem af Borgerrepræsentationen.

Da R. i de første Aar efter sin Afskedigelse fra Statstjenesten
var uden tilstrækkeligt Erhverv, kjøbte han, efter et Par forgjæves

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free