Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Viggo, 1814-91, Jærnbanedirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsøg paa at opnaa en passende Stilling i Toldvæsenet, sammen
med en Ven, Cand. polyt. J. Glahn, i 1851 Kalkbrænderiet paa
Østerbro og drev det til 1855, da han solgte sin Andel til
Kompagnonen, fordi han ikke længere havde Tid til at tage sig af det.
Ved Industriforeningens Initiativ var det sjællandske Jærnbaneselskab
blevet stiftet og Jærnbanen til Roskilde bygget og aabnet
1847, men havde i det første Aar saa store Vanskeligheder at
kæmpe mod, at en delvis Fornyelse af dens Bestyrelse ansaas for
nødvendig, og R. fik da Tilbud om Posten som teknisk Direktør.
Skjønt han følte sig ret fremmed over for denne Opgave, maaske
nærmest fordi Udenlandsrejser til Tyskland og Frankrig i 1841 og
til Sverige i 1844 havde hindret ham i at deltage i Forhandlingerne
om Banens Bygning, modtog han dog den tilbudte Stilling fra 1.
Juni 1848, da han havde stiftet Familie et Par Aar i Forvejen og
gjærne vilde forøge sine Indtægter med den i øvrigt meget beskedne
Direktørgage. Sandsynligvis har ogsaa Opgaven fristet ham, og han
har sikkert til dens Løsning, foruden sit Administrationstalent,
Arbejdsenergi og Evne til hurtig at sætte sig ind i en Sag,
medbragt en levende Følelse af det Ansvar, der paahviler en
Jærnbanedirektør, da han i Paris paa nært Hold havde set en stor
Jærnbaneulykke, der gjorde saa meget stærkere Indtryk paa ham,
som han selv kun undgik den, fordi han ikke kunde faa Plads i
et overfyldt Tog. Det er da ogsaa værd at notere, at han i sin
mer end 37aarige Virksomhed som Jærnbanedirektør var heldig
nok til at undgaa større Ulykker. Tidlig og silde færdedes han
paa Maskinværksteder, Stationer og Banelinjen og benyttede de
første Aar som Læretid til at sætte sig fuldkomment ind i alle
tekniske Detailler og saa vidt muligt ogsaa i Driften, som i øvrigt
sorterede under den administrerende Direktør. Det blev da ogsaa
R. blandt Banens 3 Direktører, der i 1852 valgtes af Aktieselskabets
Plenarbestyrelse til at tiltræde Bygningskomiteen for Banens
Forlængelse til Korsør, hvorved han viste sig som en smidig og
besindig Mægler mellem den engelske Entreprenør og Regeringskontrollen,
der ofte stode skarpt over for hinanden, og da Korsørbanen
i 1855 var færdig, valgtes han til administrerende Direktør.
I det halve Aar, som endnu hengik inden Banens Aabning,
udarbejdede han alle Reglementer for Befordring, Signalvæsen, Taxter
og Lønninger samt Instruxer for de nye Funktionærer, saa alt
vedrørende Driften var i Orden til Aabningsdagen 27. April 1856.
Da Korsørbanens Drift var indarbejdet, foretog R. flere Rejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
