Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Wilhelm, 1800-78, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besvarelse (jvfr. E. Ranke, Das kirchl. Pericopensystem, Berlin 1847,
S. 9 f.), 1840 udgav han nogle populære Foredrag over «Guds
Forsyn og Retfærdiggjøreisen af Troen», og dermed indledede han
sin dogmatiske Forfattervirksomhed. Sit dogmatiske Standpunkt fik
han navnlig Lejlighed til at udvikle i de udførlige Kritikker af
Martensens og Clausens Dogmatikker, som han under Psevdonymet
«Erasmus Næpius», i Form af Breve, skrev i Scharlings og
Engelstofts «Nyt theol, Tidsskr.» (IV-VI, jvfr. VIII), og i
Foredraget «Indblæst af Gud» (1863).
Som Dogmatiker havde R. sit Udgangspunkt i den Clausenske
Troslære, men den tilfredsstillede ham kun en kort Tid. Fra
Martensen modtog han Impulser, men han blev dog aldrig Spekulationens
Mand. Hans Ideal var en «Reflexions-Dogmatik», som kunde
føre til en levende og inderlig Gjenoptagelse af den gamle
lutherske Dogmatiks tabte Traad og fremstille «Guds Ord i en
videnskabelig Form». Martensens Aandrighed forekom ham ikke altid
lige ægte; hos Clausen fandt han alt roligt, belærende og klart,
men han længtes efter «at svømme i dybere Vande». Foruden
Dogmatikken optoge ogsaa Kirkeforfatningen og Skolevæsenet ham i
høj Grad. 1848 udgav han «Den evangelisk-lutherske Kirkes
Grundsætninger om Kirkens Repræsentation og disses Anvendelse hidtil
i Danmark, afridsede», og næste Aar indsendte han til Rigsdagen
et Udkast til en kirkelig Forfatning for den danske Kirke («Dansk
Kirketidende» III), som tilraadede en Ordning, der kunde forene
den lutherske Synodalforfatning med den reformerte Presbyterieindretning.
Ogsaa Skolesagen kom han til at udtale sig om, i det
han ved Skriftet «Det danske Almueskolevæsen og dets Reform»
med det talende Motto: «Reform, ikke Revolution» (1852) vandt
den Præmie, der Aaret i Forvejen var udsat af den danske
Grundejerforening for det bedste Forslag til en Løsning af Problemet
om Almueskolevæsenets Ordning.
Allerede 1843 var nan bleven Sognepræst i Vemmelev og
Hemmershøj paa Sjælland, og der virkede han, indtil han i Dec.
1876 blev entlediget. Efter Nedlæggelsen af Præsteembedet tog
han Bolig i Kjøbenhavn, hvor han døde 9. Jan. 1878. Et
Foredrag «Om Menighedens Valgret» (1872) viste, at han ikke i sin
Alderdom havde glemt Kirkeforfatningssagen, og hans sidste
Arbejde, «To Bøger om vore apostolske Trosartiklers Oprindelse og
Udvikling» (1878), indeholdt hans Forsøg paa en Besvarelse af det
vanskelige Spørgsmaal om Trosbekjendelsens Ælde, der var traadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
