Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rottbøll, Christian Friis, 1727-97, Læge, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theologi og tog theologisk Attestats 1752, men havde tidlig tillige
kastet sig over medicinske Studier og gjorde sig allerede i Begyndelsen
af 1752 i høj Grad bemærket som Mediciner ved at optræde som
Opponent mod den af Regeringen indkaldte unge Læge Oeder fra
Gøttingen ved dennes Disputats pro loco. Ved sin dialektiske
Dygtighed og Færdighed i Latin overvældede han aldeles den i
disse Henseender svage Præses og bidrog meget væsentlig til at
hindre Geders Ansættelse ved Universitetet, ligesom han ogsaa ved
denne sin Optræden vandt en høj Yndest hos Universitetets mod
den indkaldte Tysker fjendtligsindede Professorer, hvad der tydelig
fremgaar af Rektor Anchersens og det medicinske Fakultets afgivne
Erklæringer om Disputatsen. Denne gav nemlig Anledning til et
vidtløftigt Efterspil, i det Oeder klagede til Universitetspatronen
over R.s nærgaaende og injurierende Optræden, og derved forskjellige
Erklæringer i Sagen fremkaldtes, saaledes ogsaa en klar og
dygtig Erklæring fra R. selv. Samme Efteraar udgav han end
videre en hel Disputats om Æmnet («Meditationes de motus
muscularis causis præsertim occasionalibus»), hvori han ikke blot
imødegaar Oeders, men med megen Lærdom drøfter hele den nye
Hallerske Irritabilitetslære, den, som Oeders Disputats omhandlede.
Baade i denne polemiske Affære og senere viste R. sig at
være Øjeblikkets Mand, selvskreven til at glide ind i Ansættelse
ved Universitetet. Paa den ene Side gjennemtrængt af den
gammeldags lærde Konservatisme, som Universitetet fremdeles fuldt
holdt i Hævd, og paa den anden Side dog i en passende Grad
interesseret for og bekjendt med de nye banebrydende Strømninger
i Læge- og Naturvidenskaben – hvad denne Overgangstid nødvendig
tiltrængte – var han et af Universitetet særlig begunstiget
Professoræmne, og efter at han 1755 havde erhvervet sig den
medicinske Doktorgrad, i øvrigt ved en ikke meget betydelig Afhandling,
opnaaede han snart (1756), med Forbigaaelse af sin Rival, den
ulærde Heuermann (VII, 438), at blive Professor medicinæ
designatus. Samtidig sluttede han sig med stor Iver til den nye, af
Regeringen beskyttede Koppeindpodningsbevægelse og overtog
Lægeposten ved den 1755 oprettede Inokulationsanstalt under Livlægen
v. Bergers Overbestyrelse, hvorved han dokumenterede sit
fremskridtsvenlige Sindelag og fuldt kunde blive udsonet med
Hofkredsen, i hvilken hans Optræden mod Oeder selvfølgelig havde vakt
meget Anstød. 1756 fratraadte han igjen Inokulatorposten, i det
han strax efter at have modtaget Designationen paa det medicinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
