- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
381

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rottbøll, Christian Friis, 1727-97, Læge, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fakultets Initiativ drog til Upsala for at studere Botanik under
Linné, og hjemkommen her fra foretog han det følgende Aar i
Selskab med Joh. Th. Holm (Holmskjold) en stor Studierejse til
Tyskland, Holland og Frankrig, paa hvilken han særlig kastede sig over
Anatomiens og Botanikkens Studium.

Hjemkommen 1760 overtog han som Vikar for Fakultetets
Senior, B. Buchwald, Undervisningen i Anatomi og Botanik, hvormed
tillige fulgte Bestyrelsen af den endnu bevarede lille botaniske Have
ved Universitetet. Efter Buchwalds Død fungerede han paa samme
Maade, med Iver og Dygtighed, som Vikar for Lodberg Friis. 1763
blev han Medlem af Videnskabernes Selskab og debuterede da i
Selskabets Skrifter med en udførlig, dygtig og grundig Afhandling
om sin gamle Yndlingssag Koppeinokulationen: «Forsøg til en ny
Grundlære om Koppernes Indpodning samt Anhang om Indpodningens
Historie i Danmark og Norge» – vistnok den vigtigste af
R.s litterære Publikationer. 1770 blev han Justitsraad, og 1776
rykkede han op til at blive Professor ordinarius. Men ved denne Tid
havde han kulmineret og havde ikke mere nogen synderlig Betydning
som Universitetslærer eller Videnskabsmand, om han end, efter
J. P. Mynsters Vidnesbyrd, vedblev at vise sine gode Docentgaver,
Orden, Klarhed og kraftig Stemme i Foredraget. Hans Interesse
og Energi samlede sig nu mere om de til hans Avtoritetsstilling
knyttede Magtspørgsmaal end om Undervisningen. Som Meddirektør
for den nye kongl. botaniske Have havde han nok Fortjenester,
ligesom Botanikken vedblivende var hans videnskabelige Yndlingsfag
baade med Hensyn til Undervisning og til litterær Produktion; men
hans Administration var dog i flere Henseender alt andet end
rosværdig, særlig i Forholdet til Vahl, og han kan overhovedet næppe
siges fri for paa en noget intrigant Maade at have benyttet sine
Forbindelser ved Hoffet, om end Hovedskylden for Misgrebene
maaske falder paa hans i det hele lidet tiltalende Meddirektør og
Ven Holmskjold. 1779 fik Han Titel af Etatsraad, 1784 af Konferensraad.

De i Forhold til hans oprindelige Evner temmelig ringe
videnskabelige Ydelser have i øvrigt vistnok deres nærmeste Grund
i hans altid noget svagelige Helbred, der i hans modnere Aar
udartede til en langvarig og indgribende hypokondrisk Sygelighed,
som bl. a. bragte ham til helt at opgive al Lægepraxis, og som
kom til Udbrud ved hans 2. Hustrus Død. Efter at hans 1.
Hustru, Ursula f. Schnabel (Datter af Rektor i Roskilde Bernt S.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free