- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
382

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rottbøll, Christian Friis, 1727-97, Læge, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvem han havde ægtet 1762, var død 1767, ægtede han det følgende
Aar Johanne Elisabeth Mangor, Datter af Apotheker og Ejer
af Svaneapotheket i Kjøbenhavn Christoffer Heerfort M.; men til
hans store Sorg døde hun 1771. Dog giftede han sig 3. Gang
1778, med Catharina Hedvig Wohlert (d. 1811), Datter af Drejer
Daniel Jacob W. Interesse for Videnskaben viste han dog ogsaa
i sine senere Aar, navnlig ved i Videnskabernes Selskab at give
Meddelelser af botanisk, anatomisk og filologisk Indhold. Med en
vis Forkjærlighed vedblev han som gammeldags lærd Latiner at
beskæftige sig med klassisk Litteratur, særlig fordybede han sig i
M. Porcius Catos «De re rustica», hvor hans naturvidenskabelige
Indsigter ogsaa kom ham til gode. Fra 1794 ophørte han med
Universitetsundervisning, i det hans kjære og talentfulde Discipel
M. Horrebow (VIII, 107) i Følge kongelig Resolution blev hans
Vikar. Hans Død indtraf 15. Juni 1797. I sit Testamente skjænkede
han sit Herbarium og nogle botaniske Manuskripter til den
botaniske Have.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 414 ff.
Nyt Bibl. f. Læger I, 212 ff.
Baden, Univ. Journal II, 105 f.; V, 136 f.
Iris og Hebe 1797, III, 123 f.
Langebekiana S. 334 ff.
J. P. Mynster, Meddelelser om mit Levnet S. 55.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit. II, 2, 553 ff.
Panum, Vort med. Fakultets Hist. S. 69 ff.
J. Petersen, Kopper og Koppeindpodning S. 121 ff. 165 ff.

Jul. Petersen.

- Som Botaniker faar C. F. Rottbøll foruden ved sine egne
Fortjenester ogsaa derved mere Relief, at han som Botanikkens
Repræsentant ved Universitetet afløste Buchwalderne, Fader og Søn,
der «sandsynligvis begge vare udmærket praktiske Læger, men
Botanikere vare de saavist ikke» (F. Didrichsen). Han havde
derfor ingen botanisk Vejledning haft her hjemme, men maatte søge
sin Uddannelse i Udlandet og rejste, efter at han 1756 var bleven
Professor medicinæ designatus, til Sverige og studerede hos Linné,
der antagelig har sat Pris paa ham, siden han har opkaldt en
Planteslægt – af Græsfamilien – efter ham. End videre studerede
han i Tyskland, Frankrig og Italien. Efter sin Hjemkomst blev
Ledelsen af den botaniske Have ham overdraget. Hans botaniske
Publikationer bevæge sig, som rimeligt er, inden for den deskriptive
Botaniks Omraade; hans Plantebeskrivelser have et godt Lov paa
sig for Korrekthed og Udførlighed, og de dem ledsagende Afbildninger
ere gode. Af denne Art kan fremhæves «Descriptionum et
iconum rariores et pro maxima parte novas plantas illustrantium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free