- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
388

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rotwitt, Elisius Marius, 1820-94, Skolemand - Roulund, Rasmus, 1783-1845, Godsejer - Rovsing, Kristen, 1812-89, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stod den Bjørnbakske Retning nær, og da han ved det forenede
Venstres Dannelse sluttede sig til dette Parti, faldt han for Lærer
N. Jensen, Dyngby. 1874-94 var han Revisor i «Danmarks
Lærerforening». Ægtede 22. Avg. 1869 Jakobine Kirstine Wiuff, Datter
af Skræddermester Søren Larsen W. i Hørsholm.

Joakim Larsen.


Roulund, Rasmus, 1783-1845, Godsejer, er født 20. Sept.
1783 i Odense, hvor Faderen, Hans Rasmussen R., der var født i
Landsbyen Raagelund, og som senere ejede Herregaarden Store Hesbjærg,
da var Gjæstgiver; hans Moder hed Abelone f. Berthelsen.
R., der 1801 blev Student fra Odense og 1806 juridisk Kandidat,
udnævntes 1810 til Avditør ved Prins Ferdinands Dragoner, der da
garnisonerede paa Sjælland, men tog allerede næste Aar sin Afsked,
hvorpaa han 1812-26 var Forpagter paa den af Faderen kjøbte
Herregaard Løvegaard ved Slagelse, som han
imidlertid paa Grund af de for Landmændene daarlige Aar snart
maatte forlade. Senere kjøbte han Herregaarden Store Restrup med
Gods ved Aalborg, hvor han døde 1. Marts 1845. R. var fra de
raadgivende Stænders Oprettelse til sin Død Medlem af Stænderforsamlingen
i Viborg, til hvis mest frihedssindede Medlemmer han
hørte, men hvor han trods sine udmærkede Evner, klare Hoved
og skarpe Tunge aldrig kom til at spille nogen fremragende Rolle,
vel nærmest paa Grund af, at hans frisindede Anskuelser i Praxis
vanskelig kunde forliges med hans Interesser som større
Jordegodsejer. R. var 1812 bleven gift med Karen Christine Rasmussen
(f. 22. April 1793 d. 2. Okt. 1856), Datter af Forpagter paa Løvenborg
Ole R. og Margrethe Hedevig f. Fogh, der var Enke efter Cand. theol.
Niels Gram.

Aalborg Stiftstid. 1845, Nr. 45.

C. E. A. Schøller.


Rovsing, Kristen, 1812-89, Skolemand, født i Mariager 3.
Dec. 1812 og Søn af Organist Niels Christensen R. og Zidsel Marie
Svendsdatter. Han blev dimitteret fra Lyngby Seminarium 1831,
tog Artium 1836 efter privat Forberedelse og blev theologisk
Kandidat 1841. Efter at han fra 1844 havde været Lærer i klassiske
Sprog og Dansk ved Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og Mariboes
Skole, gjorde han 1852-53 en pædagogisk Rejse til Tyskland og
Schweits og blev ved sin Hjemkomst Bestyrer af den førstnævnte
Skole efter C. V. Rimestad. Tillige var han Lærer i Dansk ved
den militære Højskole og Officersskolen 1854-72. Da R. overtog
Borgerdydskolen, var denne sin Opløsning nær, men under hans
Bestyrelse (1853-68) steg Elevantallet til det flerdobbelte, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free