Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog
hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt
Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede
Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening,
Dragsholm, og giftede sig samtidig med den iSaarige Pernille Oxe,
Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette
Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev
han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans
Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby
Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres
borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold,
som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da
Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse
Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser
Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte
af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt
ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham
paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han
opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62
Odense-gaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad
han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel,
som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis
særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som
O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos
Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne
i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til
Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet
i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet
«Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf
Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet
mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han
og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib
i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars»,
kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det
O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg
om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2
lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der
ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en
senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
