- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
409

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudelbach, Andreas Gottlob, 1792-1862, Præst og theologisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik først i det Basedowske Undervisningsinstitut for at uddannes til
Handelen; men 1805 kom han i Metropolitanskolen, hvorfra han
dimitteredes 1810. Efter at have taget anden Examen kastede han
sig over Studiet af de klassiske Sprog og vandt 1817 Universitetets
Guldmedaille for Besvarelsen af en æsthetisk Prisopgave «om den
dithyrambiske Digtarts Væsen og Værd». Aaret efter tog han Del
i Kampen mod Baggesen som en af «Tylvten». 1820 underkastede
han sig den theologiske Embedsprøve, og 2 Aar efter fik han den
filosofiske Doktorgrad for en Afhandling om Ethikkens Principper,
der røbede Paavirkning af Schleiermacher. I Foraaret 1823
tiltraadte han en Rejse til Tyskland, Schweits og Frankrig, paa
hvilken han navnlig fordybede sig i Middelalderens uudgivne
litterære Efterladenskaber; han afskrev bl. a. Abailards «Sic et non»
og hans «Decalogus inter Christianum et Judæum», som senere
bleve udgivne af andre. Efter sin Hjemkomst holdt han Forelæsninger
over Indledningen til den symbolske Theologi og over den
augsburgske Konfession og var tillige sysselsat med forskjellige
litterære Arbejder. Til Kieler-Universitetets theologiske Fakultet
indleverede han en Afhandling «De typis ac symbolis Scripturæ S.»,
der blev antagen; men han fik alligevel ikke den theologiske
Doktorgrad, fordi han ikke «beklædte et anseligt gejstligt Embede».
1825 begyndte han i Forening med N. F. S. Grundtvig Udgivelsen
af «Theologisk Maanedsskrift», som han fortsatte indtil 1828 (Bd.
I-XIII), fra Bd. VI af alene, da Grundtvig var kommen under
Censur. I dette Tidsskrift, der var Orthodoxiens og Lutherdommens
faste Borg, skrev han en Mængde Anmeldelser, som i Regelen
indeholdt Polemik mod den herskende Rationalisme. Samtidig
udgav han flere Prædikener og Andagtsbøger og oversatte J. da
Co-stas «Aandeligt Feltraab i Kirkens Trængselsdage» (1825) som et
Sidestykke til J. P. Mynsters Prædiken om den kristelige Visdom
(XII, 12). Da færdedes han mest i den Kreds, der omgav
Grundtvig, og han imponerede unge Studenter, som Martensen, ved sit
Udseende med den ejendommelige Forening af Alvor og Skarphed,
men især ved «sin uhyre Lærdom og sit uhyre Bibliothek».

I Danmark var der for en Mand med R.s Anskuelser den
Gang ikke Udsigt til en videnskabelig Ansættelse, og da en
Kaldelse til et preussisk Universitet (1827) ikke gik i Gænge, modtog
han 1828 det Tilbud, den fromme Grev Ludwig af Schønberg gjorde
ham om Embedet som Superintendent, Konsistorialraad og Hovedpræst
i Fabrikbyen Glauchau i Sachsen; det havde først været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free