- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
414

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rugaard, Daniel Eiler, 1806-75, Skolemand og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bopæl i Kjøbenhavn, hvor han i mange Aar var Lærer i Skrivning
og Regning ved det v. Westenske Institut og andre Skoler, en
Virksomhed, der affødte nogle Lærebøger i Regning og en
«Skrivekunstens Historie» (1844). R., som 28. Jan. 1834 havde ægtet
Margrethe Frederikke Mogensen (f. 3. Okt. 1809 d. 9. Sept. 1894),
Datter af Guldsmed Conrad Henrik M., døde i Kjøbenhavn 27. Maj 1875.

I den Kamp for en Reform af Folkeskolen, som dennes Lærere
rejste omkring 1840, var R. meget virksom. Han tog ivrig
Del i Lærernes Foreningsliv, udgav en Sangbog til Brug i deres
Møder, skrev Artikler i den periodiske Presse om Skolereformer og
redigerede forskjellige Skoleblade («Tidende for Alm. dansk
Skolelærerforening» 1843-46, «Maanedsskrift og Repertorium for
Almueskolelærere» 1847-48 og det af ham selv oprettede «Nordisk
Folkeskole» 1849-55). Ogsaa paa Rigsdagen var han Talsmand for
Skolereformer, men ligesom hans politiske Meningsfælle Frølund ikke
med synderligt Held. Sammen med Tscherning indbragte han 1853,
Forslag til Lov om forandrede Bestemmelser for Skolelærerhjælpekasserne
og fornyede det Aaret efter, men uden Resultat. R. vilde
have udrettet mere, hvis hans levende pædagogiske Interesse havde
været ledsaget af større Klarhed og mere praktisk Sans. Med
Understøttelse af Alm. dansk Skolelærerforening udgav han 1847
«Skolebibliothek ell. Fortegnelse over danske pædagogiske og
didaktiske Skrifter», der fortjener Anerkjendelse som det første
Arbejde paa dette Omraade.

Erslew, Forf. Lex.
A. Petersen, Den jonstrupske Stat.

Joakim Larsen.

– D. E. Rugaard tog desuden Del i det politiske Liv baade
som Rigsdagsmand og som Redaktør. Han sad i Folketinget i 20
Aar, først for Randers Amts 1. Kreds 1852-54 (oprindelig valgt
imod F. Krieger) og derefter for Kjøbenhavns Amts 5. Kreds indtil
1872, da han fortrængtes af Grev L. Holstein-Ledreborg (desuden
1865-66 i Rigsraadets Folketing), men kom dog aldrig til at spille
nogen Rolle. Over for Ministeriet Ørsted 1854 var han yderlig
oppositionel, men som en bitter Modstander baade af den
nationalliberale Retning og af Grundtvigianismen sluttede han sig 1857
nærmest til G. Winther og efter 1865 til J. A. Hansen; endelig brød
han 1871 ligesom N. Hansen med det forenede Venstre, men tabte
derfor næste Aar sit Sæde i Tinget. Ved Drøftelsen af Skoleloven,
1855 tog han Ordet for Skolens Adskillelse fra Kirken samt mod
konfessionel Religionsundervisning og angreb Seminarierne, fordi de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free