- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
425

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rump, Christian Gotfred, 1816-80, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

atter i Række med den endnu for en lavere Pris kæmpende
Ungdom og vandt den Neuhausenske Pengepræmie for «Skovparti fra
Præstevangen ved Frederiksborg». I det han her kom ind paa et
Omraade, hvor han senere skulde fejre sine største Triumfer, den
indre skyggefulde Bøgeskovs stemningsrige Hemmelighed, synes der
at have været en vis Standsning i Kunstnerens Udvikling, medens
han kæmpede for at give de Stemninger, Skoven aabenbarede ham,
fastere kunstnerisk Form end blot en Øjet smigrende Farvesymfoni.
Thi da han, inden han endnu havde været udenlands, i 1855 ønskede
at agreeres, fik han et Vink om at vente og søge Uddannelse
ved Studier paa anden Grund. I 2 Aar fik han derpaa ministeriel
Understøttelse til Rejser i Norge og derefter 1857-58
Akademiets mindre Stipendium i 2 Aar og fulgtes nu med Exner
til Italien. Opholdet i Udlandet, som han gjorde saa kort som
muligt, fik dog mere Betydning for ham, ved hvad han saa af
ældre stor Kunst, end ved hvad han selv malede. Saa snart han
kom hjem, levede og aandede han igjen kun for den danske
Natur. Allerede inden han rejste udenlands, havde han i 1853 malet
det store «Aaparti fra Sæbygaards Skov», som den kongl. Malerisamling
kjøbte, og som hører til hans fortrinligste Billeder. Det
er, om end ikke helt fuldført i fri Luft, saa dog delvis malet i fuld
Størrelse umiddelbart efter Naturen og fuldendt efter gjennemførte
Friluftsstudier. Saa vel heri som i adskillige senere Billeder,
navnlig fra Frederiksborg, gjengav han den festligste Sommerstemning
med det varme Sollys spillende frem gjennem Træernes tætte
hvælvede Løvtag, medens Landskabets smukke Modellering tegnede sig
i Skyggens klare, luftige Dæmring. Men ogsaa i Landskaber med
høj Luft og vid Udsigt viste han sig nu som Mester og lod, som
i «De 4 Aarstider», 4 store Billeder, der bleve malede til Grev
Moltke til Bregentved (1861-63) og udstillede sammen i 1864, med
lige Lethed sin Pensel færdes i Løvspringets ungdomsfriske Glans,
i Sommerens Frodighed, Efteraarets Farvepragt og i Vinterens
kølige Klarhed med Rimfrostens glimrende Krystaller. Det Valg af
rolige, fredelige Motiver, som gaar gjennem disse Billeder, var
ejendommeligt for hele hans Kunst og stiller disse 4 Billeder, hvor
mange stemningsrige Landskaber der end senere fremgik af hans
flittige Pensel, som et lysende Midtpunkt i hans Landskabskunst.
R. blev dog først 1866 Medlem af Akademiet, og hvor stor
Indflydelse hans Opfattelse af dansk Natur og hans Gjengivelse af
dens Stemninger end udøvede paa det danske Landskabsmaleri,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free