Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rung, Frederik, f. 1854, Komponist og Musikdirigent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter sin Fader Ledelsen af Cæciliaforeningen, som Kapelmester
Paulli for at bevare Foreningen for Sønnen havde dirigeret efter
H. Rungs Død (jvfr. XII, 582), og s. A. tiltraadte han med det
Anckerske Legat en Studierejse til Udlandet. I Cæciliaforeningen
kom hans musikalske Evner ret til Udfoldelse, og denne Forenings
Kor, særlig dets snævrere Udvalg «Madrigalkoret» (oprettet 1887),
har under hans energiske Ledelse og fremragende Dygtighed som
Dirigent naaet en høj Grad af teknisk Fuldkommenhed; 1897 vandt
Madrigalkoret en glimrende Succes ved en Musikfest i Stockholm,
og i 1900 optraadte det med stort Bifald ved Verdensudstillingen
i Paris. Allerede fra 1866 havde R. gjort Tjeneste i det kongl.
Kapel som Guitar-, Mandoline- og Viola d’amore-Spiller; fra 1872
virkede han tillige som Operarepetitør (fast ansat 1877); 1884
udnævntes han til Musikdirigent, hvilken Betegnelse 1891 forandredes
til Koncertmester og 1895 til 2. Kapelmester. 1881-93 var han
Lærer i Klaverspil ved Konservatoriet, og han har i øvrigt virket
som privat Lærer i Klaver siden 1872, senere ogsaa i Sang. Siden
1892 har han haft Statsunderstøttelse. 3. Juni 1882 ægtede han
Augusta Louise Petersen (f. 28. Nov. 1856), Søster til
Musæumsdirektør K. N. Henry P. (XIII, 43).
R. har været en flittig Komponist. Som de væsentligste af
hans Værker kunne nævnes Operaerne «Det hemmelige Selskab»
(1888) og «Den trekantede Hat» (1895), Ouverture og Mellemaktsmusik
til Dramet «Rolands Datter» (1876), Musikken til Molbechs
«Faraos Ring» (1879), hvori den yndede «Sommerfugledans», og
til Drachmanns «Tusend og en Nat» (1892), Balletterne «Aditi»
(1879) og «En Karnevalsspøg i Venedig» (1890), end videre en
Symfoni i D-Moll, en fortræffelig Suite for Strygeorkester og
obligat Trompet samt af Kammermusik en Serenade (Nonet) for
Træblæsere og Strygere, 2 Strygekvartetter, en Klaverkvintet,
komponeret over Folkevisen «Ebbe Skammelsen», en Sonate for Violin
og Klaver, «Stemninger fra Norge», 24 Klaverstykker i alle
Tonearter, og flere Sager for Klaver. Af større Vokalværker har han
skrevet Kantate til Håndels Mindefest (1885) og Kantate ved det
kongl. Theaters 150 Aars Jubilæum (1898), end videre «Medea», en
Koncertarie med Orkester, «Astolfskvadet» for Mezzo-Sopran med
Orkester og «Ebba Brahe» for Sopran med Orkester. Der haves
en Del flerstemmige Sange af ham og o. 70 Romancer og Sange
for én Stemme («Lille røde Rønnebær» er en af de mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
