- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
431

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rung, Henrik, 1807-71, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig med saadan Utrættelighed paa Guitaren, at han opnaaede en
virtuosmæssig Færdighed paa dette Instrument. Da han efter sin
Helbredelse (han beholdt dog stedse et stift Knæ) igjennem den
bekjendte Frk. Juliane Marie Jessen var bleven introduceret hos
Theaterchefen, Overhofmarskal Hauch, var det denne hans
Færdighed, som især vakte Theaterchefens Interesse for ham. For at
kunne opnaa en Plads i det kongl. Kapel lagde han sig efter
Kontrabas under Vejledning af Kapelmusikus Haskerl, og efter ved
en Koncert 1828 paa det kongl. Theater at have udført en Solo
paa Kontrabas blev han s. A. ansat som Elev i Kapellet og 1834
udnævnt til Kapelmusikus.

Fra det Øjeblik, R. blev sig sin Bestemmelse som Musiker
bevidst, kastede han sig over Studiet af den musikalske Theori.
Han studerede først under Organist Heger ved Reformert Kirke,
senere under Professor Zinck, begge lærde Kontrapunktister, og
en Ouverture, som han komponerede (opført 1835) og foreviste
Weyse, for hvem han nærede stor Veneration, var da ogsaa saa
lærd, at Weyse opfordrede ham til aldrig mere at aabne en Generalbaslære,
for at han ikke skulde blive «kun en lærd Kontrapunktist».
Nogle Sange af R. bleve 1836 udførte af Waisenhusets Elever,
og s. A. arrangerede han Musikken til «Debatten i Politivennen»,
men 1837 fremkom hans første betydelige Arbejde, nemlig Musikken
til «Svend Dyrings Hus», der gjorde overordentlig Lykke, og om
hvilken Weyse i en Lykønskningsskrivelse til R. udtalte, at «det
var den smukkeste danske Musik, der var skreven». Musikken er
ligesom Hertz’ Text besjælet af vore gamle Folkeviser, og Perlen
deri er den bekjendte «Hr. Peder kasted Runer over Spange».

Denne Komposition skaffede R. et Rejsestipendium fra
Fonden ad usus publicos. Først besøgte han Tyskland, dog uden
synderligt Udbytte, og drog der fra til Italien. Her levede han et
rigt og skjønt Kunstnerliv sammen med de mange danske Kunstnere,
som den Gang opholdt sig i Rom (Thorvaldsen lærte ham
en Tarantel paa Mandoline, paa hvilket Instrument R. blev en lige
saa stor Mester som paa Guitaren), færdedes i den dejlige Natur
og blandede sig i det friske Folkeliv. En afgjørende Betydning
fik hans Ophold i Rom, ved at han lærte den gamle italienske
Musik at kjende, der foredroges af det pavelige Kapel, som vakte
hans største Beundring. «Palestrina», skriver han i et Brev hjem,
«er den ædleste og reneste Komponist, der har levet. Meget
angaaende Stilen i Kirkemusik, som forhen var mig dunkelt, er blevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free