Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rung, Henrik, 1807-71, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig klart ved at høre hans Mesterværker i det sixtinske Kapel.»
Ved Hjælp af den bekjendte Abbate Santini, der selv besad et
sjældent Bibliothek, og Kapelmesteren ved Peterskirken Meluzzi
blev han i Stand til at studere en Mængde af de ellers lidet
tilgængelige Partiturer og kopiere en Del. Fra Italien rejste R.
endelig til Paris, hvor han navnlig studerede Sangkunsten og hørte de
store Kunstnere Grisi og Malibran, Rubini, Tamburini og Lablache.
Her lærte han ogsaa de gamle franske Operaer at kjende, som ved
Siden af den store italienske Musik kom til at staa hans Hjærte
nærmest.
Saa snart han var kommen hjem 1840, søgte han Anvendelse
for sine erhvervede Kundskaber, navnlig som Sanglærer, og tilbød
i Efteraaret s. A. Musikforeningen sin Tjeneste. Tilbudet
modtoges med Glæde, og R. holdt da Syngeskole for Foreningens Kor,
ja opnaaede endog at faa Palestrinas Sstemmige «Stabat mater»
a capella opført paa en Musikforeningskoncert 1841; men da
Deltagerne i Øvelserne efterhaanden faldt fra, og da han samtidig fik
meget at gjøre ved det kongl. Theater, opgav han snart denne
Virksomhed. For Theatret skrev han 1841 Musikken til S. Beyers
Drama «Ingolf og Valgerd» og Hertz’ romantiske Skuespil
«Svanehammen», begge ligesom Musikken til «Svend Dyrings Hus»
paavirkede af Folkevisen. S. A. ægtede han Sangerinden Pauline
Charlotte Frederikke Lichtenstein (s. ndfr.), og 1842 udnævntes han
til Syngelærer for Theatrets Elever (Syngemester). Der paafulgte nu
en lang Række af travle Aar. En Mængde af Theatrets betydeligste
Sangkræfter udgik fra hans Skole, saaledes blandt de ældre
hans Hustru, Chr. Hansen, Ferslew og Schram og blandt de yngre
Frk. Holm (Fru Riise) og Simonsen. End videre skrev han en
Mængde Arbejder for Theatret, saaledes Operaerne «En Bolero»
af S. Beyer efter Scribe (1843) og «Stormen paa Kjøbenhavn» af
Overskou (1845), Operetten «Aagerkarl og Sanger» (1845) og
Syngespillene «Federigo» af Hertz (1848), «Stella» af A. Recke efter
Scribe (1852), «Flugt og Fare» af S. Beyer (1852), «Studenterne fra
Salamanca» af H. H. Nyegaard (1854) og «Annunziatas Fest» af
A. Recke (1856), samt komponerede og arrangerede Musikken til
en Mængde Skuespil, som H. C. Andersens «Kongen drømmer»
(1844) og «Lykkens Blomst» (1845), H. P. Holst’s «Gioacchino»
(1844) og «William og Emma» (1846), Heibergs «Ulla skal paa
Bal» (1845) og «Tycho Brahes Spaadom» (1866, Musikken skreven
1848 i Steden for en ældre af Schall), Hauchs «Søstrene paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
