- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
433

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rung, Henrik, 1807-71, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kinnekullen» (1849) og «Marsk Stig» (1850), Shakspeares «Viola» ved
S. Beyer (1847) og det anonyme Skuespil «Cyprianus» (1860).
Fremdeles udgav han i Aarenes Løb en stor Mængde anden Musik,
navnlig o. 200 Romancer, Duetter og Sange (deri dog medregnet
mange af de i de dramatiske Værker indlagte Sangnumre), ogsaa
en Del Salmer og af større Sangkompositioner «1. Del af Tyrfing»,
«Slaget ved Fredericia», «St. Lucæ Evangelium Kap. 24» og «Gudrun
og Ternerne». Endelig har han komponeret en Mangfoldighed
af utrykte 2-, 3-, 4- og flerstemmige Sange til danske, franske
og italienske Texter samt Smaakompositioner for et eller flere
Instrumenter, ofte saadanne gammeldags og lidet kjendte, som dyrkedes
i hans Hjem (Mandoline, Viola d’amore), snart med, snart uden
Sang. Af disse Ting er noget udført offentlig, men det meste var
kun bestemt for Hjemmet; thi medens Børnene, navnlig de 2 yngste,
Sophie (Fru Keller, IX, 122) og Frederik (s. ovfr.), voxede op,
var Hjemmet et Arnested for Sang og Musik, som kun har haft
faa Lige.

Ved Siden af denne omfattende Virksomhed som Lærer og
Komponist virkede R. endelig ogsaa som Dirigent. I Fyrrerne
dirigerede han det skandinaviske Selskabs Sangforening, som
bestod af Herrer alene, men hvortil Damers Assistance benyttedes
ved Koncerter, og da dette Selskab gik ind, stiftede R. 1851
«Cæciliaforeningen», hans kjæreste Skabning, som han ledede til sin Død.
Det var denne Forenings Formaal at virke for Udbredelse af
Kjendskab til den gamle italienske, saa vel kirkelige som verdslige,
Musik-, senere optoges vel ogsaa anden Musik, dog kun i gammel
Stil og af historisk Betydning, og det oprindelige Maal tabtes under
H. R. aldrig af Sigte. Ogsaa af hans egne Kompositioner udførtes
mange her, dog navnlig Saadanne, som faldt i Traad med det
egentlige Repertoire, f. Ex. hans toskanske Folkeviser og hans 2
«Aforismer», der vare et Forsøg paa at danne en ny Musikform,
en Slags daniserede Madrigaler. Cæciliaforeningen spillede
utvivlsomt Hovedrollen i R.s 20 sidste Leveaar, og et underligt Træf
var det, at en Fest paa denne Forenings 20 Aars Fødselsdag (29.
Okt. 1871) ligesom dannede Afslutningen paa hans Liv. Faa Uger
derefter, 12. Dec. 1871, døde han efter et kort Sygeleje.

R.s dramatiske Kompositioner have, uagtet enkelte Numre
næsten ere blevne til Folkesange, som Helhed ingen Lykke gjort
(undtages maa dog «S vend Dyrings Hus»), og Grunden dertil maa
søges i, at R. var for meget Lyriker og som saadan kunde skabe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free