Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ræder, Jacob Tode, 1798-1853, Officer, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Lærer paa Højskolen maatte R. udarbejde Lærebøgerne
i de Fag, han skulde docere; han kom derved ind paa Forfatterbanen
og udfoldede efterhaanden en betydelig Virksomhed som
Skribent. De fleste af hans Arbejder ere nu glemte, men et Par
Stykker af dem har dog blivende Værd. Dette gjælder særlig
«Den danske Armés Organisation», der udkom 1837 og er et vigtigt
Kildeskrift for Studiet af den danske Hærordnings Historie. Ogsaa
som Krigshistoriker har R. forsøgt sig. F. H. Jahns Virksomhed
(VIII, 379) havde kaldt Interessen for dansk Krigshistorie til Live,
og efter denne Banebryders alt for tidlige Død prøvede flere
Officerer paa at fortsætte i hans Fodspor. I Begyndelsen af 40erne var
der Stemning for at tage fat paa Udarbejdelsen af en almindelig
dansk Krigshistorie. Foretagendet, der stærkt interesserede R.,
blev dog aldrig gjennemført, men det affødte en lille Polemik i
«Den frisindede», hvor en Række Indsendere søgte at paavise,
at R. manglede baade «Begavelse, historisk Dannelse og Videnskabelighed»;
kun faa og svage Røster hævede sig til Forsvar for
R., der ikke selv deltog i Striden. Derimod beskæmmede han
sine Anklagere ved 1845 at udgive i. Bind af sit stort anlagte
Værk «Danmarks Krigs- og politiske Historie 1807—9». Bogen,
hvis 3. og sidste Bind udkom 1852, er vel i ingen Henseende et
Mesterværk og blev heller ikke modtagen med ublandet Anerkjendelse;
men den læses endnu med Udbytte, og Forfatterens
Opfattelse af Personer og Forhold er i Regelen sund og fordomsfri.
Inden Værket var fuldført død Generalmarchen over hele
Danmarks Land», og R., der i 1847 var bleven Major ved 10.
Bataillon, rykkede i Spidsen for sine Nordslesvigere i Felten og
førte dem med Hæder i hele Treaarskrigen. 20. April 1848 sprængte
han i det ublodige «Slag ved Platenhørn» den ejderstedske
Landstorm, og 3 Dage efter blev han som saaret baaren bort fra
Valpladsen ved Slesvig. I Juni overtog han atter sin Bataillon, og i
Dec. blev han Oberstlieutenant. I 1849 deltog han i Forsvaret af
Dybbøl og Als; særlig 13. April udmærkede hans Bataillon sig ved
Erobringen af de sachsiske Kanoner. I Krigens sidste Felttog
kæmpede R. baade ved Isted og ved Mysunde, hvorefter han
udnævntes til Oberst. Efter Krigen vendte han tilbage til
Kjøbenhavn, hvor han fuldførte sit krigshistoriske Hovedværk.
Han døde 18. Juli 1853 af Kolera.
Erslew, Forf. Lex.
A. Tuxen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
