Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Inger Ottesdatter, -1555 - Rømer, Ludvig Ferdinand, 1714-76, Sukkerraffinadør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at betale hende og Hr. Vincents 3000 Voger Fisk og 1500 Mark
dansk. Ved samme Tid døde Fru Elline, Niels Lykkes, og dette
gav Anledning til en for Fru I. smertelig Begivenhed, i det Niels
Lykke nu vilde ægte en af hendes 2 endnu ugifte Døtre, Lucie,
hvilket stred mod Kirkeretten; herom henvises til X, 519 ff. Endnu
en Gang kom Ærkebiskoppens Optræden efter Vincents Lunges
Drab til at fordrive Fru I. fra Østeraat, der ved Ærkebispens Flugt
1537 hjemsøgtes af hans Folk.
Efter denne Tid hører man mindre til Fru I. Nogle af hendes
Døtre indgik imidlertid nye Forbindelser, Lucie med Jens Thillufsen
Bielke (II, 336), Ingeborg med Peder Hansen Litle (X, 343) og
Margrethe, Vincents’ Enke, med Jens Splid. Selv levede hun endnu
en Aarrække, som det synes fremdeles ivrig optagen med sine
Formuesanliggender. Men Giske havde hun allerede maattet opgive
1533, og nu tvang Hr. Truid Ulfstand, hvis Hustru her var
rette Arving, hende til ogsaa at give Slip paa andre Ejendomme,
som hun havde tilegnet sig. Forsøget med Losne-Ættens Gods
havde ogsaa maattet opgives, et nyt Forsøg paa en tvivlsom
Erhvervelse mislykkedes, men Rejns Kloster og Romsdalen beholdt
hun en Tid lang. I 1555 skulde hun med sin Datter Lucie, til
hvem hun havde opgivet Østeraat, gjøre en Rejse til Bergen i
Forretningsanliggender, men undervejs forliste hun og druknede paa
Søvdefjorden i Søndmøre. Hun blev begravet i Ørlandets Kirke,
hvor en af hendes Datters Sønnesøn, Kansler Jens Bielke, forfattet,
rnen nu forsvunden Indskrift under et Skilderi, der forestillede
hendes sidste Time, længe mindede om hendes Skæbne. I Historien,
for ikke at tale om Digtningen, er Fru I.s historiske
Betydning bleven overdreven, men hun vil altid have Interesse som en
ret typisk Repræsentant for den paa hendes Tid uddøende gamle
norske Adel.
(Norsk) Hist. Tidsskr. III.
L. Daae.
Rømer, Ludvig Ferdinand, 1714-76, Sukkerraffinadør, fødtes
9. Jan. 1714 i Elsfleth ved Weseren. Han blev af det danske
vestindisk-guineiske Kompagni 1739 sendt til Christiansborg paa
Guineakysten som extraordinær Assistent eller, som det kaldtes, «Reserve
ved Pennen». Efter at være avanceret til Overassistent rejste han
1744 hjem, forliste ved Norge, blev forladt paa Vraget og slap
med Møje derfra med Livet, medens hans hjembragte Gods for
største Delen gik tabt. Hans Korrespondance med Kompagniets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
