Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ole Christensen, 1644-1710, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendte han sin Snille; han konstruerede f. Ex. Traadmikrometeret.
Men det var dog først efter hans Hjemkomst til Danmark, at
han ydede det mest epokegjørende i denne Retning.
Om det var en direkte Kaldelse, der bevægede ham til at
komme hjem, vides ikke med Sikkerhed. Strax efter Hjemkomsten
ægtede han 1681 sin fordums Lærers eneste Datter, Anne Marie
Bartholin, og overtog efter Villum Lange det Professorat, til hvilket
han, som før nævnt, allerede tidligere var bleven designeret.
Hermed var ogsaa Udøvelsen af den praktiske Astronomi forbunden,
en Virksomhed, der laa mere for ham end den som Lærer.
Observatoriet paa Rundetaarn fandt han imidlertid i en saadan
Tilstand, at han foreløbig ikke kunde udrette noget. Først efter at
have faaet det omformet og forsynet med en Del Instrumenter af
egen Konstruktion kunde han 1690 begynde at anstille Observationer
der. Han indsaa dog allerede den Gang, at Taarnet paa
Grund af de Rystelser, det var underkastet, ikke afgav noget godt
Grundlag for Instrumenter, der, som hans, fordrede meget støt
Opstilling. Da han desuden fandt det ret ubekvemt at observere paa
Taarnet, indrettede han sig 1689 eller 1690 i sit Hus i Store
Kannikestræde et Observatorium domesticum. 1704 opførte han sig ved
Bartholinernes Landsted Pilenborg i Vridløsemagle, omtrent
midtvejs mellem Kjøbenhavn og Roskilde, et Observatorium ret efter
sit eget Hoved, i det han foretrak rolig og fri Beliggenhed for
Pragtbygninger som Rundetaarn og Pariser-Observatoriet. Dette
Observatorium Tusculanum var en Brædebygning, opført paa en
Høj med fri Udsigt. Her trak han sig tilbage, naar hans
Forretninger i Byen tillode ham det, og anstillede sammen med
sine Medhjælpere sine fineste Observationer.
R. fik imidlertid lige saa lidt her hjemme som i Frankrig Lov
til udelukkende at hellige sig Astronomien. Endnu mere, end
Ludvig XIV havde gjort, lagde Christian V og Frederik IV Beslag
paa hans store praktiske Dygtighed. Strax efter Hjemkomsten
modtog «vores Mathematicus Ole R.» i April 1681 et kongl. Reskript
om at indtræde i Brolægnings- og Vandkommissionen i Kjøbenhavn,
og s. A. paalagdes det ham sammen med Professor Jørgen
Dinesen Oxendorph at forestaa Indførelsen af en ny Matrikkel for
Landet, et Arbejde, hvis Resultat først i 1687 kunde forelægges
Kongen; denne Matrikkel blev først 1844 afløst af en ny.
1687-88 foretog R. en Udenlandsrejse for at sætte sig ind i
adskillige det offentlige vedrørende Forhold og fik efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
