- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
497

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ole Christensen, 1644-1710, Astronom - Røn, Poul, 1716-89, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aarlig at opdrage 30 Mathematikere end at dømme i 3000 Sager
om Fejeskarn og Skjældsord. Hvad vi vide om R.s astronomiske
Virksomhed og om hans Instrumenter og Observationer, beror dels
paa Meddelelser i Pariser-Akademiet, dels paa hans Korrespondance,
særlig den før omtalte med Leibnitz, dels paa P. Horrebows
Værker, af hvilke «Basis astronomiæ» udelukkende omhandler R. I
denne Bog, der ogsaa indeholder ypperlige Billeder af R.s
Instrumenter, har Horrebow samlet alt, hvad han vidste om R. som
Astronom, dels efter Hukommelsen, dels efter hvad der forelaa,
deriblandt nogle af R.s Papirer, som han havde faaet reddet ved
Branden 1728.

Der er, væsentlig fra fransk Side, gjort Forsøg paa at berøve
R. noget af den Nimbus, han i Astronomiens Historie staar
omgiven af. Cassini skulde være den egentlige Opdager af Lysets
Hastighed, og sine Instrumenter skulde R. have konstrueret efter,
hvad han havde set og hørt paa Pariser-Observatoriet, særlig af
Picard, til hvem R. lige indtil hans Død 1682 stod i et meget
fortroligt Forhold. At R.s Geni er blevet befrugtet ved hans henved
10aarige Ophold i Frankrig, vil ingen nægte. Men for øvrigt siger
Cassini selv i Akademiets Memoirer, i det han omtaler
Uregelmæssighederne ved Jupitermaanernes Formørkelser, at R. meget
snildt forklarede dem ved Lysets Hastighed. Picard anerkjendte
selv R.s store Opfindsomhed, og selv betydelige franske Astronomer
som Lalande og Arago indrømme, at R. baade har opfundet og
først brugt Meridianinstrumentet. Delambre, der i sin «Histoire
de l’astronomie moderne» (II, Paris 1821) ellers ikke viser R. fuld
Retfærdighed, siger ved Slutningen af sin Omtale af ham (S. 632 ff.):
«R. s’est immortalisé par sa découverte du mouvement de la
lumière et par sa lunette méridienne».

P. Horrebow, Opera math.-physica III, 1 ff.
Nord. Univers.-Tidsskr. 1859, III, 10 ff.
Personalhist. Tidsskr. I, 280 ff.
O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. VI.

C. F. Pechüle.

Røn, Poul, 1716—89, Præst, fødtes i Thisted 10. Nov. 1716.
Faderen, Niels R., var Borger og døde 1722. Amtmand Birckenbusch
tog sig af ham, men han blev dog først Student 1737, drev
saa filosofiske Studier til 1739, da hans Velgjører døde, og han
maatte skaffe sig Underhold ved Informationer, og tog Attestats
1743. Aaret efter begyndte han at søge Embeder, men da han
endnu 1759 intet havde faaet, gav han sig til at læse Jus. Han
maa vel have været anset som en praktisk Mand, siden Hofagent

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free