- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
498

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røn, Poul, 1716-89, Præst - Rønnau, Cornelius Thomas, 1752-1828, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N. Ryberg som Inspektør for den kongl. Handel paa Island
overdrog R. at gjøre en Rejse der op for at undersøge de anlagte
Fabrikker og andre Indretninger og deres Økonomi. Han foretog
Rejsen 1760 og blev siden benyttet – rimeligvis af Privatfolk –
til lignende Undersøgelser paa Falster og i Jylland. Noget Embede
fik han imidlertid ikke før 1766, da han blev Sognepræst til
Frederiksstad i Norge. Da han Aaret efter kom did, laa Byen i Aske,
men han. fik allerede 1768 Skolen og Hospitalet opbygget, medens
Kirken ikke blev færdig før 1779. Her blev han til sin Død, 5.
Sept. 1789. Dagen før sin Død testamenterede han en betydelig
Del af sine Midler til Frederiksstads Hospital og Skolevæsen samt
til et Legat for Enker af den højere Klasse i Staden. Før han
tog til at læse Jus, gjorde han sit Navn bekjendt i Litteraturen ved
sin grundige Biografi af Hans Tausen (1757), en Disputats for Elers’
Kollegium, mod alle gjældende Regler affattet i Modersmaalet, for
at den kunde blive Folkelæsning, hvortil den vist efter Tidens Krav
har været vel skikket. Derhos udgav han en Katekismusforklaring
(1750), der med sin Mangfoldighed af Definitioner tør have været
til Nytte for Skolelærere. Ugift.

N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. IV, 68. 70.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 1014.

D. Thrap.


<b>Rønnau, Cornelius Thomas,</i> 1752-1828, Præst, født i
Christianssand 16. Sept. 1752 af Forældrene Anders Corneliussen og
Helene Thomasdatter Rønning, deponerede fra sin Fødebys Skole
1772 og fik Attestats 1777, var saa Huslærer 4 Aar i Mandal og
3 Aar i Kjøbenhavn, hvor han dimitterede flere unge Mennesker
til Universitetet. 1784 blev han Skibspræst paa en Kinafarer til
1787, da han med Gjæld og svækket Helbred kom tilbage og fik
det resid. Kapellani i Bejtstaden, hvor han 1794 blev Sognepræst
og 1801 Provst i Vestre Indherred. 1802 forflyttedes han til Opdal,
fungerede 1814-16 som Provst i Dalerne, entledigedes 1822 og
døde i Throndhjem 11. Nov. 1828. Han havde en ejendommelig
Evne til at sætte sig i Respekt og vinde Indflydelse i Menighedenr
og da han gik frem med Klogskab, kunde han faa se stor Raahed
svinde og give Plads for mildere Sæder. Han tog sig meget af
Skolevæsenet og uddannede mange unge Mennesker til Lærere,
søgte derhos at give Ungdommen Smag paa ædlere Fornøjelser,
dannede Sangkor, digtede og komponerede Kantater til kongelige
Fødselsdage osv, Ved Siden af dette var han ogsaa ivrig for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free