- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
507

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Claus, -1486, til Hvidkilde, Marsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sverige; men 1453 sluttede han og Iver Axelsen Thott en Stilstand
i Vadstena med Carl Knutsson og fortsatte s. A. Forhandlingerne
i Stockholm, hvorved Stilstanden forlængedes. 1455 var C. R. paa
ny tilstede ved Forhandlinger i Vadstena med Kong Carl, og 1457
var han med Kong Christian i Sverige, da denne toges til Konge
der. Han var Medlem af Gesandtskaber til Danzig 1458 og til
Lybek 1459 og 1462, alle 3 Gange for at underhandle med Polen;
1460 skal han sammen med Grev Gerhard af Oldenborg have været
i Rensborg for at virke for Kong Christians Valg i Slesvig og
Holsten. I 1464, da Christian maatte forlade Sverige efter sit
mislykkede Forsøg paa at dæmpe Kettil Carlsson Vasas Opstand,
efterlod han C. R. med flere danske Stormænd som Befalingsmænd
paa Stockholm, som de imidlertid endnu s. A. maatte overgive til
Carl Knutsson. C. R. deltog derefter 1466 atter i Forhandlinger
med Svenskerne baade i Jønkøping og i Nykøping; men 1467 var
han paa ny i Sverige som Fjende, udsendt af Kong Christian, der
vilde benytte den indre Splid i Landet til at bekæmpe
Selvstændighedspartiet. Der udrettedes imidlertid intet; en af C. R.
og hans svenske Forbundsfæller paabegyndt Belejring af Stockholm
maatte atter ophæves, og efter at have mistet flere Skibe maatte
de danske og Ærkebispen Jøns Bengtsson sejle bort igjen. I
Foraaret 1471 afsluttede C. R. og flere andre en Stilstand med
Rigsforstanderen Sten Sture; s. A. blev han taget til Fange i Slaget
paa Brunkebjærg, men ikke et Fjerdingaar efter, i Jan. 1472,
løslodes han, i det man sendte ham til Danmark for at aabne ny
Underhandlinger, dog med Forpligtelse for ham til at vende tilbage
med Svar inden en bestemt Frist. Det synes imidlertid ikke,
at han har efterkommet denne Forpligtelse, og i ethvert Fald finder
man ham i den følgende Tid stadig paa fri Fod. I Marts 1472
var han paa Kalmar, formodentlig for at bistaa Lensmanden der,
Ture Turesson Bjelke, i at forsvare Slottet mod de belejrende
Svenskere; men heller ikke her havde han Held med sig, i det Kalmar
endnu i samme Maaned maatte kapitulere. Rimeligvis var det først
efter Kapitulationen, at han traf Aftale med Kong Carl om et
Forligsmøde, der skulde holdes i Kalmar i Juni 1472; men paafaldende
nok nævnes han derefter ikke som befuldmægtiget ved et eneste
af de store Møder mellem danske og svenske i Aarene 1472-76.
Derimod har han i 1474 været i Rom sammen med Christian I,
og i 1478 var han med til at afhente den senere Kong Hans’ Brud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free