Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Joachim (Jacob), -1544, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordinans igjennem, hvorved enhver, der havde Guds Naade, frit
kunde prædike Guds Ord og Evangelium mod at staa til Rette for
Kongen og Raadet. Det var det samme, R. selv havde maattet
love for sit Vedkommende. Han synes paa denne Tid at have
maattet afgive en Erklæring om ikke blot at taale Evangeliets
Prædiken, men ogsaa selv at sørge for Indsættelse af evangelisksindede
Præster. 24. Juni 1530 fik han en ny Bekræftelse paa sin
Stilling af Kongen og hele Rigsraadet, deriblandt ogsaa de
gejstlige Medlemmer. 22. Juli s. A. fik han derpaa et fornyet Løfte
af Frederik I om, at denne vilde beskytte ham mod ethvert
Angreb fra Rom eller andensteds, og dette Løfte tiltraadtes af hele
det verdslige Raad for det Tilfældes Skyld, at R. overlevede
Kongen, og dennes Efterfølger muligvis vilde fordrive ham fra Stiftet.
Hvad der især var R. en Torn i Øjet, vare de kongl.
Beskjærmelsesbreve, hvorved i Virkeligheden Kongen indsatte Præster
i Stiftet. Han var i og for sig ikke en Modstander af Evangeliet,
men ønskede, i Kraft af sin Bispestilling, selv at bestemme alt.
Dertil sigtede et mærkeligt Reformforslag, han indgav under Herredagen
1530. Han erklærer her, at han overensstemmende med tidligere
Løfter vil beskikke det saa, «at Guds Ord og det hellige
Evangelium skal klarligen og ret prædikes», og hvis der findes
Mangler i denne Henseende blandt Præsteskabet i Stiftet, vil han
selv opsøge gode, lærde Præstemænd; men paa den anden Side
søgte han, saaledes som han ogsaa var forpligtet til paa Grund af
sit Forhold til Roskilde Kapitel, at hævde Katholikkerne
Besiddelsen af vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, mod at Sognefolkene
henvistes til Graabrødre- eller Helliggejstes Kirke; da Kannikerne
ved Frue Kirke desuden skulde leve af de dem tillagte Sognekirker i
Kjøbenhavn, som nu med Vold vare dem fratagne, forlanger han,
at der skal sikres dem en Indtægt af Kirkerne; men navnlig viser
R.s Standpunkt sig i den Begjæring, han stiller til Kongen, «at
ingen Prædikant skal med Breve eller Magt fortrænge nogen Sognepræst
fra sine Sognekirker paa Landet eller i Kjøbstæderne».
R.s Forslag førte dog ikke til nogen Ordning; Kongen vilde
ikke paa denne Maade lade sig binde i sine Bestræbelser for at
skaffe Prædikanterne Sikkerhed ved kongl. Beskjærmelsesbreve. I
Kjøbenhavn udbrød Billedstormen i Frue Kirke 3. Juledag 1530,
og lykkedes det end R. senere at faa den katholske Gudstjeneste
gjenindført, maatte dog alle Forsøg paa atter at blive
eneraadende i Stiftet opsættes til efter Frederik I’s Død. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
