Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Joachim (Jacob), -1544, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slags Voldgiftskjendelse, i Følge hvilken Hans Tausen ikke maatte
befatte sig med nogen af Kjøbenhavns Kirker, ikke maatte skrive
Bøger eller lade dem prente og inden en Maaned skulde forlade
Sjællands Stift og siden ikke maatte opholde sig i Sjællands eller
Skaanes Stifter. R. skulde derpaa atter «annamme og beholde»
de kjøbenhavnske Kirker, men skikke og indsætte Prædikanter,
som forkynde det hellige Evangelium og Guds hellige Ord.
Dommen gav Anledning til den bekjendte Scene, hvori Hans Tausen
maatte redde R. fra Mængdens Forbitrelse. Mogens Gjøe havde
imidlertid som Forlover for de af R. i sin Tid indgaaede
Forpligtelser saa stor Indflydelse, at han i Forening med en af sine
Døtre (Birgitte) samt Kjøbenhavns Borgmestre og Raad og flere
andre ansete Mænd ved en ny «Dannemænds Bøn» bevægede R.
til at give Hans Tausen Tilladelse til at blive i Kjøbenhavn, dog
kun paa den udtrykkelige Betingelse, at han anerkjendte R. som
sin kirkelige foresatte og skulde prædike Evangeliet rettelig og
klart uden Skjændsord mod Biskopper og andre. Herved havde
R. opnaaet, hvad han ønskede, men fremkaldte stor Forbitrelse
mod sig hos Katholikkerne. – Et Forsøg paa at faa pavelig
Konfirmation, som R. atter foretog sig, mislykkedes; Paven havde
nemlig givet Stiftet til den fordrevne lundske Ærkebiskop
Johan Weze.
Ogsaa i verdslig Henseende havde R. baade under Frederik I
og senere indtaget en fremragende Stilling. Efter Kongens Død
overskred hans Hovmod alle Grænser. Han fik Roskilde Kapitel til
at overlade ham de gamle Fordringer paa Kjøbenhavns Slot og Len
og ytrede overmodig, at ingen skulde blive Konge, uden han selv
fik Kjøbenhavns Slot tilbage af Kronen; ogsaa i andre Henseender
skaffede han sig Fordele paa Kronens Bekostning. «Jeg skal være
jer Konge nok», skal han have ytret til en af Prædikanterne og
oven i Kjøbet i sin Hidsighed slaaet ham med en Stridshammer.
Som Roskilde Biskop var han tillige Rigets Storkansler og beskyldes
for i den kongeløse Tid paa egen Haand at have afgjort Statssager
uden Hensyn til det øvrige Raad. Men saa kom pludselig
Grev Christoffer; Grevefejden udbrød, Roskilde Bispegaard plyndredes
(Juni 1534), og R. blev, for ikke at sætte alt paa Spil, nødt
til at anerkjende Grev Christoffer paa Christian II’s Vegne. Greven
havde endogsaa overdraget Stiftet til Ærkebiskop Gustav Trolle.
For anden Gang maatte R. da for en høj Sum tilkjøbe sig
Roskilde Bispestol, dog med sit Kapitels Samtykke. Men da den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
