Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørbye, Martinus Christian Wesseltoft, 1803-48, Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Fængselsbygningen ved Raad- og Domhuset» m. fl. med sirlig udførte
Figurer, grebne ud af det daglige Liv, men i Almindelighed kun virkende
som malerisk Staffage, hvor meget end den øvede Figurmaler var
kjendelig i Udførelsen; kun undtagelsesvis kunde en Figur have et
saadant Præg af personligt Liv, at man ret kunde glæde sig over
den. Men Helheden i den maleriske Virkning, som, trods den
udførlige Fordybelse i Enkelthederne, var fortrinlig holdt, gjorde
dog disse mindre Billeder til Kunstværker, der vakte Opmærksomhed
og let fandt Kjøbere til Datidens mer end beskedne Priser,
50-70 Rdl. for et Billede, som det maaske havde taget Maaneder
at udføre. Blandt hans Portrætter var den næsten som Genrebillede
behandlede Gjengivelse af den gamle Maler Professor Lorentzen i
hel Figur, siddende foran Staffeliet i sin Malerstue, et baade fra
Formens og Farvens Side vellykket Billede, om end af lille Omfang.
R.s Ønske om at komme udenlands (1833) vandt derfor hurtig
Anklang i Akademiet, der varmt anbefalede ham for hans Talent
som Portrætmaler, og 1834 fik han Rejseunderstøttelse af Fonden
ad usus publicos og afrejste til Italien. Her mødtes han med
Arkitekten M. Bindesbøll og rejste Aaret efter med ham til
Tyrkiet og Grækenland, en Rejse, som den Gang hørte til
Sjældenhederne. Hans fortrinlige Studier fra disse Egne vakte
derfor megen Opmærksomhed i Akademiet, og de Billeder, som han i
de følgende Aar udførte efter dem, tiltalte Publikum ikke alene
ved Udførelsen, men ogsaa ved det fremmedartede Præg, der ligesom
hensatte Beskueren i en sol- og farverig Æventyrverden. Da han i
1837 var kommen hjem, blev han paa de nys nævnte Studier
enstemmig agreeret og fik til Opgave for at blive Medlem at male
et Optrin af det tyrkiske F’olkeliv. Han tog sit Motiv fra en Studie
af «Karavanebroen i Nærheden af Srnyrna» og blev 1838 enstemmig
optagen til Medlem. Forinden var ved Foraarsudstillingen s. A.
Udstillingsmedaillen bleven ham tilkjendt, den første Gang, denne
Medaille blev uddelt, for et i rig Farveharmoni udført Billede: «En
tyrkisk Notar, som afslutter en Ægtepagt» (Moltkes Malerisamling).
Hans Helbred var ikke godt, og efter at han 29. Avg. 1839 havde
ægtet Rose Frederikke Schiøtt (f. 1810 d. 1859), rejste han
om Efteraaret atter til Syden i Haab om, at et Ophold i Italien
skulde styrke hans Helbred. Trods al Sygelighed malede han under
dette Ophold i Italien et af sine livfuldeste Billeder: «Torvet i
Amalfi» (udstillet 1842). Efter Hjemkomsten i 1841 udførte han
paa Grundlag af ældre og nyere Studier 2 saa forskjellige, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
