- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
535

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørdam, Thomas Ludvig, 1836-94, Præst - Rørdam, Thomas Skat, f. 1832, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Rørdam, Thomas Ludvig, 1836-94, Præst, fødtes 11. Maj
1836 paa Harboøre, hvor hans Fader, Hans Nicolai Kellermann R.,
en Broder til ovennævnte Hans Chr. og Peter R., da var Præst;
hans Moder, Valdemarine Charlotte f. Birkedal, var en Søster til
Præsten V. B. (II, 304). 12 Aar gammel kom han, da Faderen
var bleven forflyttet til Ondløse og Søndersted paa Sjælland, i
Roskilde Skole, og fra den blev han dimitteret til Universitetet
1854. 1861 blev han theologisk Kandidat, og 1863 ægtede han
Clara Sophie Clausen, Datter af Præsten Emil Theodor C. (III, 604).
Det nygifte Par tog Bolig i Stege, hvor T. R., under Præsten F.
E. Boisens (II, 475) Ægide, havde aabnet en privat Skole; han
var tillige en flittig Medarbejder ved Boisens «Budstikke», og
enkelte af hans Bidrag til dette Tidsskrift (navnlig den varmtfølte
Artikel «Hvad Kirkeklokken nu fortæller», 15. Dec. 1864) vakte
stor Paaskjønnelse. Virksomheden i Stege fik imidlertid en brat
Afslutning, da Brystsvaghed nødte ham til allerede i Efteraaret
1865 ved Venners Hjælp at søge Helbredelse i Syden. Opholdet
i Italien skaffede ham dog ikke Sundheden tilbage; først ved en
energisk Diæt blev han saa rask, at han 1868 kunde overtage et
Kapellani i Rerslev paa Sjælland. 5 Aar efter blev han Sognepræst
i Norup paa den fynske Slette; 1879 blev han forflyttet til
Vejlø og 1892 til Gamtofte. Her bukkede han allerede 30. Okt.
1894 under for et Hjærteonde, som i flere Aar havde lammet hans
Arbejde. R. var en irenisk Natur, der paa forskjellig Vis,
navnlig ved Udgivelsen af «Kirkebladet» (siden 1877), stræbte at
tilvejebringe Forstaaelse imellem den grundtvigske Retning og dens
kirkelige Modstandere, særlig den indre Mission. Han var en varm
Ven af Bethesdamøderne og Santhalmissionen, og da «det forenede
Venstre» var dannet, skrev han «Vennebrev til Grundtvigianerne i
«det forenede Venstre» (1874) for at drage sine Meningsfæller bort
fra en Sammenslutning, der i hans Øjne var en falsk Alliance.
Det var en Artikel af ham (i «Dansk Kirketid.» 1878, Nr. 10), der
vakte en langvarig Fejde om Bjørnstjerne Bjørnsons Stilling til
Kristendommen.

Højskolebladet XIX og XX.
Til Minde om Pastor Th. R. (1895).
Dagbogsoptegnelser af Th. R.s efterladte Dagbøger (1896).


Fr. Nielsen.


Rørdam, Thomas Skat, f. 1832, Biskop, er en Søn af ovfr.
nævnte Sognepræst Hans Chr. R. Han blev født i Laastrup
Præstegaard 11. Febr. 1832 og kom, 9 Aar gammel, i Fredericia Skole,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free