Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørdam, Thomas Skat, f. 1832, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1873 blev han C. J. Brandts Efterfølger i Rønnebæk og Olstrup i
samme Stift. 1871 blev han Medlem af det første Censorhold ved
den theologiske Examen, og dette Hverv varetog han til 1886. I
de sjællandske Præstegaarde fortsatte han ogsaa Studierne og fulgte
med Opmærksomhed de theologiske Forhandlinger. Ofte gav han
sit Ord med i Laget, snart ved Artikler i «Dansk Kirketidende»,
snart ved mindre Skrifter og Foredrag («Grundtvig og Luthers lille
Katekismus», 1873; «Tidens Alvor», 1876; «Ret og Frihed», 1877;
«Det er godt at haabe», 1879), og han var i mange kristelig vakte
Kredse paa Sjælland en meget paaskjønnet Foredragsholder, som
i de politisk bevægede Tider jævnlig fik Lejlighed til at tale et
besindigt og beroligende Ord og at indskærpe sine Tilhørere
«Tidens Alvor». Han tog ogsaa Del i de grundtvigske Vennemøder,
altid med Stade paa Retningens højre Fløj, og paa Vennemødet
1879 (s. Beretningen om dette Møde) hævdede han, at Trosbekjendelsen
«ikke er et udvortes Bogstav, men et aandeligt Grænseskjel,
givet Menigheden ikke til at dømme med, men til at leve ved» –
en Udtalelse, der fremkaldte Modsigelse fra adskillige af Grundtvigs
Disciple. At den gamle Kjærlighed til det syriske Sprog og
den syriske Litteratur ikke var rustet, viste han ved en fortrinlig
Oversættelse af nogle af Afrem Syrers «Aandelige Digte» (1879).
Det var ikke underligt, at efterhaanden flere og flere kom til
den Overbevisning, at Hovedstaden vilde være den rette Virkeplads
for en Mand med R.s Gaver og aandelige Overlegenhed, og at
han ogsaa selv kunde ønske at faa en Gjerning der inde. I Foraaret
1880, da Helligaandskirken efter den omfattende Restavration
igjen blev aabnet, blev han dens Sognepræst, og han samlede
hurtig en stor Menighed, der helt fyldte det gamle Kirkehus. Det
var ikke bestikkende ydre Gaver, der droge de mange, indbyrdes
højst forskjellige Tilhørere, navnlig mange Mænd af de dannede
Klasser og studerende, til hans Kirke, men hans ægte bibelske,
jævne og dog saa indtrængende Forkyndelse. Som Prædikant forstaar
R. af den hellige Skrifts Skatkammer at fremtage ikke blot
gammelt, men ogsaa nyt, og uden at forfalde til Journalistik paa
Prædikestolen har han en ejendommelig Evne til at kaste
Kristendommens Lys over de Spørgsmaal, der røre sig i hans nærmeste
Kreds, og at virke baade direkte og indirekte apologetisk.
Aandelig-Sundhed, grundigt Kjendskab til det sjælelige Liv og en
medfødt Logik aabenbare sig i hans Forkyndelse, og denne bæres frem
af en Personlighed, der i en sjælden Grad forstaar at give sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
