Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saabye, Peter Rasmussen, 1762-1810, Skuespiller - Sacco, Antonio, -1765-, Balletmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bifald og sin egen usikre Smag; hans Raskhed kunde faa et Anstrøg
af Friskfyragtighed, hans Naivitet af Dumhed, hans Lystighed
af Karikatur, men selv i Saadanne Øjeblikke meddelte det
Ungdommens Overmod, der gav sig Udslag i disse Overdrivelser,
Fremstillingen en forsonende Frodighed. Blandt S.s bedste Roller
indtager Charles i «Bagtalelsens Skole» en fremtrædende Plads, den
var som skreven netop for ham: letsindig og elskværdig, rask og
ubetænksom, overgiven og varmhjærtet, vilter og trofast. S., der
besad en behagelig, ikke stor Tenorstemme og et indtagende Foredrag,
havde nogle af sine bedste Roller i Syngestykker, saaledes
Just i «Kinafarerne» og Falentin i «Sovedrikken»; derimod savnede
han ægte Udtryk for det lidenskabelige og pathetiske og tog her
sin Tilflugt til en snart svulstig, snart sødlig Deklamation.
Skæbnen vilde, at S. skulde komme til at tage Afsked med Scenen
netop i en pathetisk Rolle; under en Kollegas Sygdom havde han
for at muliggjøre Opførelsen af «Axel og Valborg» overtaget Hakon
Hærdebred, for hvis brynjeklædte Mandighed hans bløde Elskværdighed
intet Udtryk ejede, og Tragediens 6. Opførelse 24. Febr. 1810
blev S.s sidste Optræden. Ugedagen efter, 3. Marts, døde han, ramt
af et apoplektisk Slag. – S. havde 24. Juni 1791 ægtet Bernhardine
Anna Cathrine Fesser, der døde 1803 (begravet 4. Avg.), 28
Aar gammel.
Theone I. H. S. 6 ff.
Overskou, Den danske Skueplads III-IV.
Arthur Aumont.
<b>Sacco, Antonio,</i> –1765–, Balletmester. Efter Comos (IV, 75)
pludselige Afgang i Marts 1763 engagerede Theaterdirektionen
Italieneren S., der paa den Tid havde vundet sig Anseelse i St.
Petersborg, til Balletmester for saa vel det danske Skuespil som
den italienske Opera. S. tog fat med Iver: strax paa Sæsonens
første Dag, 30. Sept. 1763, præsenterede han sin første Ballet: «De
ved en Skovhex hjulpne elskende», og i Løbet af et halvt Aar
fulgte ikke mindre end 14 andre Balletter, der alle vandt Bifald.
S.s Balletter betegnede et ikke ubetydeligt Fremskridt: ikke alene
viste han stor Opfindsomhed i Kompositionen af Dansene og
malerisk Smag i Grupperingerne, men han stræbte at forbinde de enkelte
Scener og Danse ved en virkelig dramatisk Traad; hyppig var
Skinsyge eller anden Elskovsforvirring Drivhjulet. Naar han i sit
andet Aar mødte med kun 8 Nyheder og i de følgende 2 Sæsoner
med kun 3 i hver, skyldtes det utvivlsomt mere Direktionens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
